Har vi set bunden for aktierne eller bliver det værre?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det seneste halve år har budt på et brandudsalg af aktier og tvunget det toneangivende amerikanske S&P-indeks ind i et såkaldt bear-marked. Det betyder i praksis, at S&P-indekset er faldet mere end 20 pct. siden seneste kurstop i januar.

Siden midten af juni har vi set en betydelig aktieoptur, og spørgsmålet er, om aktieopturen vil vare ved?

Det kommer vi tilbage til. For nu er det værd at huske på, at vi netop et gået ud af et årti præget af lave renter, likviditet i rigelige mængder, få udsving og globalisering af verdenshandlen. Vi går i stedet ind i en periode med normalisering af renterne, mindre likviditet, højere inflation, større udsving og trend mod de-globalisering.

Faktisk er både obligationer og aktier dykket det seneste halvår som følge af stigende renter. Og selvom vi måske har set en top i renterne, som kunne være godt for obligationerne, kan aktierne stadig have det værste foran sig.

Det kan blive værre

Seneste tal fra Bank of America viser, at der er stor pessimisme blandt de professionelle investorer. De har for alvor skruet ned for andelen af aktier i porteføljen, som er på det laveste niveau siden den globale finanskrise. Og kontantbeholdningerne har ikke været større de sidste 21 år. Samtidig er deres forventninger til vækst og indtjening rekordlav.

Selvom det er svært at forudsige, hvornår vi har nået bunden, tyder noget på, at vi ikke er der endnu. For ja, det kan blive værre. For høj inflation er fortsat den amerikanske centralbanks vigtigste pejlemærke, og uden en klar vending, er det usandsynligt, at centralbanken vil lette stramningen af pengepolitikken foreløbigt. Og selvom aktiemarkederne er faldet og værdiansættelser er lavere, er de stadig på gennemsnitlige niveauer historisk set.

Det er ikke kun dårlige nyheder, der præger markederne. For selvom den økonomiske vækst er aftagende, kommer den fra et højt udgangspunkt. Økonomien blandt forbrugere og virksomheder er stærk, de har lav gearing og sunde kreditter. Seneste tal fra Visa indikerer, at forbruget stadig er robust. Så selvom de dårlige nyheder vejer tungest, er der indikationer på, at de er ved at aftage.

Indtil nu er aktierne faldet pga. stigende renter. Vi har endnu ikke set et betydeligt fald i indtjeningen. I løbet af de seneste fire recessioner faldt det vigtige nøgletal indtjening per aktie typisk mellem 20-40 pct. I øjeblikket er selskabernes indtjening på et tårnhøjt niveau, og vi mangler stadig at se væsentlige nedjusteringer. Næste regnskabssæson kan derfor være med til at starte en ny nedtur.

Spredning er redning

Den nuværende markedssituation med kursstigninger føles mest som et midlertidigt fænomen. Vi har med andre ord ikke udsvingene i aktierne bag os. Det betyder, at investorerne skal passe på med at lade sig rive med. De skal huske spredning i investeringerne og undgå for stor risiko.

T. Rowe Prices komité for aktivallokering undersøgte for nyligt 17 store tilbageslag over de seneste 90 år. Analysen viser, at investorer, der købte op tidligt – enten tre måneder for tidligt eller sent ift. bunden af markedet – stadig stod med en betydelige gevinst et år efter. Der er dog et meget vigtigt men. Analysen viser nemlig også, at i tilfælde med høj inflation og stigende renter – som vi ser nu – skal investorer passe på ikke at købe aktier for tidligt.

Så selvom det generelt er godt at købe aktier, når de er skævt prisfastsat med øje for sunde pengestrømme, stærke balancer, pricing power og attraktive værdiansættelser, bør man være tålmodig. Tiden til igen at købe op kommer – og forhåbentlig snart.