Unges mistrivsel koster os alle sammen dyrt
Mange unge kæmper med mentale eller fysiske udfordringer. Det får konsekvenser for deres uddannelsesvalg og arbejdsliv. Vi skylder både de unge og resten af samfundet at løfte trivslen for de unge, der har det svært.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Hvad gør du, når du som ung har ondt i livet? Når du ikke lige passer ind i de standardkasser, samfundet i almindelighed, og uddannelsessystemet i særdeleshed, er opdelt i? Tjah, for et stigende antal unge går det den forkerte vej ud på kanten af samfundet, mens de kæmper med ensomhed, stress og/eller et skrantende helbred.
Og det er et stort problem – ikke kun for de unge selv men også for de virksomheder og ledere, der skal modtage de unge som medarbejdere. Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, har for Lederne og DA udarbejdet en analyse der viser, at de udfordringer, som mange unge kæmper med, trækker tunge spor i voksenlivet. Eksempelvis er 15-årige, som ofte føler sig ensomme, i markant større risiko for at stå uden uddannelse eller job som 25-årige.
Lavere indkomst livet igennem
Samtidig kan det være svært at vende den sociale spiral, når den først er begyndt at rotere den forkerte vej. Det gælder også, når man kigger på den månedlige løncheck. En ung voksen, som var i uddannelse eller arbejde som 25-årig, tjener allerede som 30-årig over 180.000 kr. mere om året end en person, som ikke var i uddannelse eller arbejde som 25-årig.
Og efter 20 år på arbejdsmarkedet er forskellen i erhvervsindkomsten for et enkelt år vokset til ca. 220.000 kr. Og efter et helt arbejdsliv vil forskellen på den samlede livsindkomst være vokset til i alt 8,3 mio. kroner.
Det haster med en håndsrækning
Men i virkeligheden er lønnen vel det mindste problem. Langt mere trist er det at opleve, hvordan mange tusinde unge bliver stadig mere marginaliserede – endda i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for alle deres uforløste kompetencer.
Derfor haster det med at give en håndsrækning til de unge, der kæmper med mentale problemer i form af ensomhed og manglende tilfredshed med livet eller med fysiske problemer i form af dårlig kost, manglende motion, rygning eller for meget alkohol.
Helt konkret bør der vedtages nationale måltal for unges sundhed og trivsel. FN’s Verdensmål 3. handler om at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Men verdensmålet angiver ikke nogen konkrete indikatorer. Derfor er det op til os som samfund, ledere og beslutningstagere at sætte et fælles mål for børn og unges sundhed og trivsel, som alle aktører kan pejle efter.
Center skal omsætte viden til praksis
Især folkeskolen og kommunerne bør inddrages i arbejdet, fordi der her er de bedste muligheder for at styrke de unges trivsel over en bred kam.
Samtidig bør der etableres et nationalt videncenter for børn og unges trivsel med forskere og myndigheder. Centeret skal opbygge og indsamle evidens og sikre, at indsigter bliver udbredt og omsat til konkrete, skalerbare indsatser, som løbende kan implementeres.
Alle fortjener muligheden for et godt liv og muligheden for at udleve sit fulde potentiale. Og vi skylder både de unge og samfundet som helhed at gøre en indsats. For det er de unge, der skal forme, udvikle og forbedre vores fremtid – også selvom de ikke lige passer ind i en standardkasse.
