Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Huslejereguleringens største vindere bor i de største boliger

Et nyt speciale fra Aarhus Universitet påviser, at lejere med højere indkomster generelt opnår større gevinst ved reguleringsloft på huslejen og dermed den største ”huslejebesparelse” i forhold til en situation med fri huslejefastsættelse. Det betyder, at huslejeregulering ikke er et særlig velegnet værktøj til omfordeling mellem personer med forskellig indkomst.

Andreas Kragh og Michael Svarer

Rollefordelingen i den økonomiske politik har de seneste årtier været nogenlunde veldefineret i de fleste lande. Centralbankerne tager sig af at sikre en stabil og lav prisudvikling, og de respektive regeringer klarer resten.

Centralbanker har indtil for nylig været imponerende dygtige til deres job, og inflationsudviklingen har de seneste 25 år været historisk stabil til stor gavn for den økonomiske udvikling.

De gode tider er som bekendt ovre, og mens centralbankerne desperat kæmper for at tøjle priserne, forsøger diverse regeringer at afværge de værste følgevirkninger på husholdningernes økonomiske råderum. En hjælpende hånd fra de offentlige kasser er et oplagt greb, men støder hurtigt på det oplagte dilemma, at en af årsagerne til de løbske priser netop er, at både finans- og pengepolitikken har været for lempelig under coronapandemien, og bør strammes.

En af de grupper, der risikerer at blive hårdt ramt på pengepungen, er lejere i boliger, hvor huslejen kan reguleres efter det såkaldte nettoprisindeks. Med en inflation tæt på 9 pct. er den potentielle huslejestigning markant, hvis udlejeren benytter muligheden for at lade huslejen følge priserne 1-til-1.

At reguleringsgevinsten generelt er højere for rigere lejere, skyldes i høj grad, at disse bor i større lejeboliger.

Andreas Kragh og Michael Svarer

For at beskytte disse lejere er regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten blevet enige om en aftale om et huslejeloft på 4 pct. årligt. Loftet skal gælde de næste to år.

Ideen om at værne lejere mod pludselige og store huslejestigninger er langt fra ny. Faktisk er langt størstedelen af de private udlejningsboliger underlagt en form for huslejeregulering. Huslejereguleringen i Danmark blev indført i 1939, og har overlevet i reviderede udgaver siden. Dog er boliger opført siden 1991, indtil videre, friholdt fra huslejeregulering, men de udgør en mindre procentdel af den samlede boligmasse til privat udlejning.

Dem der nyder godt af huslejereguleringen, er naturligvis de nuværende lejere. De har en bolig, hvor huslejen typisk er lavere end den ville have været på et ureguleret boligmarked.

I et nyt speciale fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet er det undersøgt, hvor store gevinsterne ved huslejereguleringer er på det danske lejeboligmarked, hvordan de er fordelt på tværs af lejerne, og hvordan de påvirker boligmobiliteten.

Analysen er foretaget på baggrund af et detaljeret datamateriale stillet til rådighed af Danmarks Statistiks omfattende registre og viser, at der for mange boliger er en markant forskel på den husleje, der betales for en huslejereguleret bolig i forhold til den husleje, boligen ville have på et ureguleret marked.

Endvidere viser analysen, at lejere med højere indkomster generelt opnår støre reguleringsgevinsten og dermed opnår den største ”huslejebesparelse” i forhold til en situation med fri huslejefastsættelse. Det vil sige, at huslejeregulering ikke er et særlig velegnet værktøj til omfordeling mellem personer med forskellig indkomst.

At reguleringsgevinsten generelt er højere for rigere lejere, skyldes i høj grad, at disse bor i større lejeboliger. Ser man på gruppen af lejere bosat i mindre lejligheder, findes der en tættere sammenhæng mellem højere reguleringsgevinster og lavere indkomster blandt lejerne. Der findes således delgrupper i lejemarkedet, hvor reguleringen er et mere velegnet omfordelingsværktøj.

Samtidig viser analysen, at personer med en højere reguleringsgevinst er mindre tilbøjelige til at fraflytte deres bolig, og at huslejereguleringen dermed reducerer mobiliteten på boligmarkedet, hvilket kan bidrage til en ikke-optimal udnyttelse af boligmassen. Udover at dæmpe boligmobiliteten vil en bindende huslejeregulering også kunne påvirke kvaliteten og omfanget af boligmassen.

Resultaterne i specialet flugter med tidligere analyser fra de økonomiske vismænd. De fandt ligeledes, at der var markante reguleringsgevinster på det danske boligmarked og at fordelingen af disse i et vist omfang tilfaldt personer med høje indkomster. På den baggrund anbefalede de i vismandsrapporten fra foråret 2001 en gradvis ophævelse af huslejereguleringen og at eventuel boligstøtte til lavindkomstpersoner blev målrettet efter indkomsten.

Den nye aftale vil uden tvivl være en kærkommen hjælp til de lejere, der uden forslaget vil opleve huslejestigninger på over 4%, men som med den generelle huslejeregulering er der ingen sikkerhed for, at forslaget målrettes de husholdninger, der vil have sværest ved at håndtere huslejestigningerne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.