Stærk dollar er klar påmindelse om høj risiko
Vi skal 20 år tilbage for at finde en tilsvarende stærk amerikansk dollar (USD). Renteforskel til Europa og en mere aktivistisk amerikansk centralbank er en årsag, men det høje niveau er også en påmindelse om tingenes tilstand.
Den amerikanske dollar er på det stærkeste niveau i 20 år. Det var senest omkring den 1. oktober 2002, at dollar var så stærk som nu, og det var endda på et tidspunkt, da den var på vej ned efter en overgang at have været noget nær 20 pct. mere værd i kølvandet på euroens fødsel i 1999 og fremadrettet,.
”Trenden er din ven”, hedder et mundheld, og det er på kort sigt en sandhed, vil jeg hævde, på de finansielle markeder. Når kurstoget kører, spørger ingen eller kun få, om trenden har været så markant, at den kører på overtid, tynd værdifundering og på de sidste dampe i tanken.
Der er vi formentlig ikke helt endnu, trods alt. En værdifuld dollar kan med de overvejelser in mente meget vel stige yderligere og blive ”ekstremt dyr”, før den igen bliver billigere. Det er gode nyheder for den danske eksport, dansk økonomi og for de mange danske selskaber, som afsætter en betydelig del af deres varer i USA eller fakturerer salget i en valuta, som følger dollar i tykt og tyndt. Behørigt under den forudsætning, at en større del af omkostningsbasen er i andre valutaer end netop dollar.
Dollarkursen bliver ikke mindst styrket af to årsager. For det første er den amerikanske centralbank FED frontløber blandt centralbanker for stigende renter, som skal forsøge at tæmme inflationen. Den kinesiske ditto lemper pengepolitikken for at forsøge at stimulere deres økonomi; ECB gør mindre end Federal Reserve; den japanske passer sig selv, mens Bank of England er den, som kommer tættest på at følge FED.
Når de amerikanske korte renter stiger mere end andre renter, styrker det tilskyndelsen til at investere i dollar. Hvis du får 2,5 pct. i ”indlån” et sted og 0 pct. et andet sted, vil det alt andet lige tendere til at styrke valutaen med den højeste rente.
Renteudviklingen er dog ikke den eneste årsag til, at den amerikanske valuta bliver mere værd. Vi befinder os midt i en usikker tid med for mange usikkerhedsmomenter. Når det er sådan, er der kun en reel reservevaluta; et sted hvor investorerne søger helle og ind i den havn, som de opfatter som den sikreste, og den ligger i USA, og er pengemæssigt dollar.
De kommende kvartaler bliver formentlig de sværeste i den økonomiske udfordring eller snarere nedtur, som bliver svær at komme udenom.
Alt er jo relativt, og man kan finde mange gode grunde til, at USA ikke er den sikre havn. En høj statsgæld og en meget høj privat gæld gør økonomien sårbar overfor meget store rentestigninger. I en relativ verden er der dog som bekendt altid 100 kroner, der skal investeres og placeres, og her kommer dollar relativt set bedst ud hos investorerne.
Den styrkede dollar er investeringsmæssigt den formildende omstændighed for danske investorer i et 2022, hvor det kniber med de gode afkast, og hvor minus 10 pct. for en balanceret investor, som både har aktier og obligationer i et global investeringsmiks før dollar-styrkelse, desværre ikke er meget usædvanlig.
De kommende kvartaler bliver formentlig de sværeste i den økonomiske udfordring eller snarere nedtur, som bliver svær at komme udenom. Pengepolitikken skal strammes og renterne skal op, for at vi kan tæmme prisstigningerne. Investorerne hader usikkerhed, og det er det, som står på menuen. Lidt som lige før du skal til eksamen, og usikkerheden opleves størst.
Stramningen sker på et delikat tidspunkt. Normalt kommer centralbankerne økonomien til hjælp i udfordrede tider. Når aktiviteten går ned, og væksten bliver lavere og ultimativt negativ, kommer centralbankhjælpen og agerer stødpude med lavere renter. Denne gang er helt anderledes. Centralbankerne har deres fokus på det lange sigte om et år og frem, mens de økonomiske nøgletal i den umiddelbare fremtid lider.
Hvis det bliver tydeligt, at inflationen bliver besejret i 2023, vil du med stor sandsynlighed kunne afkode det ved at holde øje med udviklingen i dollar. Federal Reserve har fortsat et dobbelt mandat, som på den ene side skal sikre prisstabilitet og forankre inflationsforventningerne tæt på 2 pct. Samtidig skal politikken være vækstunderstøttende.
De kommende kvartaler vil vi gå fra frygt til vished for økonomisk tilbagegang. Visheden vil dog, sædvanen tro, få os til at skue fremad og til tiden efter nedturen. Dollaren kan stige yderligere kortsigtet, men langsigtet vil de fundamentale forhold råde. Lavere dollarkurs vil ultimativt være et bevis på, at krisen er draget over.
Per Hansen