Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Det handler om økonomien, min ven

Senest til juni næste år skal der være valg igen. På mange måder kan man sige, at valgkampen allerede er i gang, og det er meget positivt, at økonomien og manglen på arbejdskraft fylder så meget. Sådan må det meget gerne blive ved med at være.

Brian Mikkelsen

”It’s the economy, stupid”. I en pæn oversættelse: “Det handler om økonomien, min ven”.

Sætningen blev opfundet i 1992 af James Carville, som var en af Bill Clintons strateger. De ord blev grundbassen i hele Bill Clintons præsidentkampagne, og han fastholdt fuld fokus på økonomien under hele valgkampen. Så selv om George H.W. Bush ellers havde haft succes i forhold til at drive Saddam Hussein ud af Kuwait igen, vandt Clinton en overbevisende sejr. Det hører så med til historien, at amerikansk økonomi var særdeles udfordret på det tidspunkt, og også derfor var det helt rigtigt af Clinton at vælge økonomien som sit bærende valgkampsfokus.

Dansk økonomi står ikke midt i en recession, men sorte skyer truer. Nogle giver allerede en del regn nu og her, for eksempel den omfattende mangel på kvalificeret arbejdskraft. På ét år er danske virksomheder gået glip af mindst 176 mia. kr. i omsætning, fordi der mangler hænder og hoveder i Danmark.

Hvis ikke vi får gennemført gode reformer, bliver den regn inden for få år vekslet til et regulært skybrud med store konsekvenser. Ikke bare for danske virksomheder, men for samfundet og for os alle sammen. For de tidligere indførte kloge og fornuftige reformer kører efterhånden på sidste vers.

I dag afholder Dansk Erhverv årsdag i Øksnehallen i København. Her kommer naturligvis erhvervslivet, rigtig mange af vores gode medlemmer, og så statsminister Mette Frederiksen, Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og De Konservatives formand Søren Pape. Der er nok at tale om, for udfordringerne er blevet både større og mere komplekse de seneste par år.

Vi ser ind i en ny verdensorden, som vi ikke i nyere tid før har været vidner til.

Brian Mikkelsen

Da fyldte corona det meste, og det var svært at forestille sig, at det kunne blive meget værre. Corona havde jo konsekvenser for hele verden, og vi vidste ikke, hvor lang tid, der ville gå, før vi var ude af dens greb. Nu bliver folk stadigvæk smittede og syge med corona. Sygdommen er alvorlig, og vi skal tage den alvorligt, men der er nu engang sket mange ting, siden coronaen kom som en aldeles uvelkommen gæst.

Nu står vi med en krig i Europa, en optrappende stormagtsrivalisering, en klimakrise, stigende produktionsomkostninger og meget markante inflationstal. Vi ser ind i en ny verdensorden, som vi ikke i nyere tid før har været vidner til. Danmark har i årtier været et foregangsland, når store globale problemer har meldt sig ved døren.

Gennem handlekraft er danske virksomheder lykkedes med at udvikle og bidrage med innovative løsninger til gavn for samfundet og verden. Det er virksomhedernes evne til at bruge handlekraften og gøre udfordringer til forretninger, som har givet os denne styrkeposition. En styrkeposition, vi skal bevare. I al ubeskedenhed er vi et af verdens bedste lande, når det gælder virkelig mange ting, og det skal vi blive ved med at være.

Det kræver, at vi har de rigtige rammevilkår for vores erhvervsliv. For Danmark er i bund og grund en virksomhed. Hvis det kører godt i salgsafdelingen, er der penge til udviklingsafdelingen. Tjener erhvervslivet penge, bliver der skabt arbejdspladser, og der bliver råd til uddannelse, velfærd, sundhed og forsvar. Desto bedre muligheder erhvervslivet har for at virke, desto flere midler er der til resten af virksomheden. Og når der bliver investeret i f.eks. uddannelse, kommer det erhvervslivet til gode. Når vi uddanner unge med de rette kompetencer, øges talentmassen til gavn for de danske virksomheder. Tingene hænger sammen.

Derfor er det så vigtigt, at der er fuldt fokus på økonomien. Og gerne mere fokus på, hvordan vi får tjent pengene, end hvordan vi får dem brugt. Nu er der naturligt nok meget snak om valg, og det har i den seneste tid ikke skortet politiske udspil, hvilket er meget positivt. Det er både rigtigt og godt, at partierne fortællerne danskerne, hvad de ønsker at gøre. Den generelle tone fra partierne er desuden, at der skal være styr på økonomien. Det lover godt for både den kommende valgkamp og den kommende valgperiode.

Nu ved jeg som tidligere politiker udmærket godt, at der er en risiko for, at der går for meget ”valgkamp i den”, og at konflikter partierne imellem og bogstavleg om, hvem skal danne regering efter et valg, kan komme til at fylde mere end godt er. Det er ikke noget nyt fænomen. Men jeg opfordrer alligevel til, at alle involverede fokuserer på bolden og debatterer politik, visioner og substans frem for alt muligt andet. Her viser målinger, at sundhed, klima og økonomi er blandt de emner, som optager danskerne mest.

Og igen: Her hænger tingene også sammen. Erhvervslivet spiller en stor rolle i forhold til sundhedsvæsenet og velfærden. Først og fremmest fordi midlerne til en styrkelse af vores velfærdssamfund primært skal komme fra erhvervslivet. Men også fordi, at en stor del af de tilbud og ydelser, vi som samfund tilbyder til eksempelvis ældre, udsatte grupper og mennesker med handicap, i dag leveres af private og selvejende leverandører.

Sammen med kommuner og regioners tilbud er ikke-offentlige tilbud i dag en integreret del af vores velfærdssamfund, og i mange tilfælde forudsætningen for en velfungerende blanding af velfærdstilbud.

Frit valg er desuden en vigtig motor for udviklingen af vores velfærdssamfund. Derfor ønsker Dansk Erhverv også at udvide det frie valg markant inden for blandt andet rehabilitering, genoptræning og hjemmesygepleje. Det er både til gavn for borgerne og en god forretning for virksomheden Danmark.

Ser vi på sundhedsvæsenet, ønsker Dansk Erhverv også et styrket offentlig-privat samarbejde og en styrkelse af patienternes rettigheder. Det er vigtigt, at vi har et stærkt sundhedsvæsen, hvor danskerne tilbydes de nyeste og mest innovative behandlinger.

Hvad angår klimaet, er f.eks. planen om tilslutning af fjernvarme til 200.000 danske husstande udfordret af, at fjernvarmeselskaberne har svært ved at skaffe nok entreprenører og montører. Manglen på kvalificeret arbejdskraft hæmmer os i klimakampen. Endnu et godt argument for nye, brede og gennemgribende reformer.

Så ja: ”Det handler om økonomien, min ven”. Det er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Det kommer Dansk Erhvervs årsdag i høj grad til at handle om, og jeg ser frem til og glæder mig til at høre, hvad tre af landets fremmeste politikere og de mange andre spændende deltagere har af budskaber lige nu. For det er gennem samarbejde, dialog og handling, at vi sammen skal skabe og sikre, at Danmark både i en nær fremtid og længere fremme på banen er det bedst mulige samfund til gavn for os alle.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.