Når afmatningen truer, er kunsten at fastholde de nye på arbejdsmarkedet
Væksten og beskæftigelsen har længe haft fart på, hvilket har inviteret flere ind på arbejdsmarkedet. Men nu forventer vi en afmatning, og så skal vi som samfund holde tungen lige i munden.
Den økonomiske optur efter corona har fået en ny førsteudfordrer i form af buldrende inflation. Stigende priser har allerede påvirket BNP, men det betyder også, at vi som prognosemagere ser tegn på afmatning i dansk økonomi i den nære fremtid.
Vi forventer, at væksten i BNP går ned i tempo i de kommende år. Vi forventer derfor en vækst på 1,5 procent i 2023, og 1,6 procent i 2024, hvilket forventeligt er noget lavere end det, vi ender med i 2022.
Den høje inflation er den primære årsag til afmatningen, og den er svær at gøre noget ved fra dansk side. En analyse viser, hvordan inflationen i høj grad er drevet af stigende importpriser. Det er simpelthen prisstigninger i udlandet, der driver inflationen herhjemme. Således lå kerneinflationen fratrukket importvarer på 2,0 procent i juli og 1,3 procent i gennemsnit i år. Det er et niveau, der stort set svarer til gennemsnittet de seneste ti år.
Den månedlange jobfest lakker mod enden, og så er det, vi skal passe på tømmermændene.
På arbejdsmarkedet satte beskæftigelsen for nylig rekord for 14. måned i træk, men vi skal indstille os på, at vi snart har nået toppen, og det er vigtigt at huske på, at beskæftigelsen ofte er det sidste nøgletal, der vender.
Med vores prognose forventer vi, at beskæftigelsen stiger med 95.500 personer i 2022, falder med knap 1.000 personer i 2023 for igen at stige med 16.000 personer i 2024.
Den månedlange jobfest lakker mod enden, og så er det, vi skal passe på tømmermændene. Musikken har nemlig også spillet for tusindvis af personer på kanten af arbejdsmarkedet.
Siden 2008 er arbejdsstyrken vokset med over 200.000 personer, og alligevel er langtidsledigheden næsten nede på niveau med første halvår 2008 og dermed ikke langt fra at slå rekord. Samtidig har vi over en længere periode set, hvordan blandt andet kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige indvandrere er strømmet i job.
Vi har vundet så meget, som vi ikke må lade gå tabt. Samfundet vinder, når mange fra kanten kommer i beskæftigelse, men hvis ikke vi veksler det til en strukturel udvikling, kommer hovedpinen.
Dansk økonomis tilpasning til situationen med høj inflation vil medføre lavere vækst den kommende tid. Derfor truer en stigende ledighed, og den udvikling har det med at gå ud over de sidst ankomne. Men det er nu, vi har fat i dem, og så skal de fastholdes.
Hvis de glider ud af arbejdsmarkedet igen, er en risiko et tab af kompetencer. Jo længere en person står uden for arbejdsmarkedet, des større er tabet. En anden risiko ved arbejdsløsheden er, at de bliver modløse, hvilket kan mindske deres egen indsats for at komme tilbage. Den næste optur vil komme dårligere fra start, hvis de først skal motiveres og genvinde deres kompetencer.
Christiansborg bør føre en beskæftigelsespolitik, der hjælper dem på kanten af arbejdsmarkedet gennem efteruddannelse og opkvalificering. Hvis vi formår at fastholde dem fra kanten af arbejdsmarkedet, vil det få enhver arbejdsudbudsreform til at blegne.