Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Rend mig i konventionerne og drop stereotyperne

Vi sidder fast i rillen, når det gælder kvoter, kvindelige iværksættere og funding, men helt nye tal fra Erhvervshus Hovedstaden fortæller en anden historie. Her er tre konkrete anbefalinger, der vil gøre op med stereotypen, der udgør fremtidens succesfulde iværksættere – på tværs af køn, kvoter og konventioner.

Helle Rosendahl, stifter af Storytelling Akademiet. Foto: Mathilde Schmidt

Forleden var jeg ved at få morgenkaffen galt i halsen, da jeg åbnede nyhedsmailen fra et af de landsdækkende erhvervsmedier, der dækker iværksætteri. Jeg måtte læse det flere gange, før jeg indså, at jeg lige havde overværet breaking news, som redaktionen tilsyneladende ikke engang selv var bevidst om. Alle de bærende historier var tegnet af en kvinde. Hvorfor er det værd at bemærke?

Det er værd at bemærke, fordi det indvarsler en ny epoke. ”Ikke det der kvote-pis”, siger en af karaktererne i DR’s satiresatsning Orkestret, citeret frit efter hukommelsen, og sådan kan man godt få det indimellem, når samtalen falder på kvoter, kvinder og kønsopdelte iværksættere. For det er ved at være en gammel traver.

Lad mig derfor lede samtalen hen på Chimamanda Ngozi Adichie. Har du hørt om hende? Højst sandsynligt ikke. Men du har nok hørt om ’en som hende’. Hun er født og opvokset i Afrika. Og allerede der, begynder din hjerne nok at danne nogle billeder af, hvordan hun er. Og det er lige præcis dét, hun forsker i. Stereotyper.

The Danger of the Single Story debatteres i hendes TED talk, der er set af flere end 10 millioner mennesker verden over, og dokumenteret i hendes forskning. Når vi bliver ved med at fokusere på én nuance, definerer vi en stereotype. Køn er i udgangspunktet en meget snæver definitionsramme, og alene af den grund bør vi overveje at droppe italesættelsen af mandlige og kvindelige iværksættere.

Fakta fortæller imidlertid en historie, vi ikke kan løbe fra, men når vi igen og igen referer til, at kun 1 pct. af venture capital-funding går til kvindelige iværksættere, risikerer vi netop at fastholde fortællingen om, at der er forskel på mandlige og kvindelige iværksættere, hvor kvinder fastholdes i en fortælling om, at de bootstrapper sig til vækst og ikke er særlig risikovillige.

Til en event hos Dansk Erhverv i foråret 2022 diskuterede vi denne problematik. Vækstfonden var på scenen og fortalte, at hvis kvinderne ikke søger om lån, kan fonden i sagens natur ikke øge andelen af funding til kvinder, hvis puljen består af 80-90 pct. virksomheder med en mandlig stifter.

Det vækkede en undren hos mig.

Lad os derfor tage et kig på fakta fra en anden vinkel. Ser vi på puljerne, der uddeles via Erhvervshusene, fortæller tallene en anden historie.

Erhvervshus Hovedstaden er operatør på Iværksætterdanmark, der inkluderer forløbet NextStep, som uddeler midler til iværksættere med fokus på bæredygtige projekter. Helt nye tal fra sommeren 2022 viser, at der har været 470 ansøgere, hvoraf 233 er kvinder og 237 er mænd. Tal er oplyst ved egen henvendelse. De har ansøgt for samlet ca. 8 mio. kr., hvoraf puljen dækker 75 pct. og ansøger selv betaler 25 pct.

De tal fortæller en kønsneutral fortælling om, at iværksættere i Danmark gerne vil have tilført midler til deres projekter.

Den seneste rapport fra Dansk Erhverv viser, at 15 pct. af alle iværksættere har en kvindelig rollemodel (2022). Det er en fordobling sammenlignet med 2020.

Hvis man gør det samme, må man som bekendt forvente det samme resultat. Første fase handler om at identificere en-til-en rollemodeller, vi kan spejle os i, men måske tiden er moden til next level og til at bryde med de klassiske konventioner for, hvordan en succesfuld iværksætter ser ud?

Det er altafgørende, hvordan vi taler om iværksætteri, og hvordan vi definerer succes. Fordi det er altgørende for, hvordan vejen dertil kommer til at se ud.

Her er tre anbefalinger, der vil skabe nye fortællinger om succesfulde iværksættere:

  • Vi har brug for fortællinger, der viser nuancer fremfor stereotyper.
  • Vi har brug for datadrevne fortællinger, der viser mellemregningerne.
  • Vi har brug for mangfoldige rollemodeler, der viser indhold fremfor form.

Selv Jesper Buch er kommet op af kælderen og ud på caminoen, og vi har brug for flere af de gode historier, der viser nuancerne, fleksibiliteten og i særdeleshed passionen ved iværksætteri.

Leif Panduros Rend mig i traditionerne fra 1958 blev indvarslingen på en ny epoke og tager temperaturen på, hvordan vi som individ kan forventes at danne vores egen identitet, hvis de konventioner, der eksisterer i samfundet, ikke levner plads til nye måder at agere på.

Lad os gøre op med konventionerne en gang for alle.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.