Regeringens granskning af prisstigninger afslører en forbløffende uvidenhed
Når priserne på visse dagligvarer stiger med mere end inflationen, er der som regel en række gode forklaringer på det.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Regeringen vil nu gå prisstigninger på bl.a. dagligvarer efter i sømmene. Man vil sikre sig, at detailhandlen og det øvrige erhvervsliv ikke udnytter situationen med rekordhøje inflationsrater til at forhøje priserne kunstigt.
Initiativet afslører imidlertid en forbløffende stor uvidenhed i regeringen om de mekanismer, der er afgørende for prisdannelsen på bl.a. dagligvarer.
Når priserne på visse dagligvarer stiger med mere end inflationen, er der som regel en række gode forklaringer på, at det sker.
En af dem er, at man som virksomhed skyder sig selv i foden, hvis man blot sætter priserne op over hele linjen med samme procentsats som inflationsraten. Nogle produkter er mere prisfølsomme end andre. Og om man kan lide det eller ej, er man nødt til at arbejde ud fra såkaldte psykologiske prispunkter. Ellers reagerer forbrugerne prompte. Prispunktet 99,95 kr. accepteres f.eks. af flere end 102,50 kr.
Det kan således indebære store tab, hvis man øger prisen på en pakke rugbrød fra 9,95 kr. til 10,25 kr. Da forbrugerne orienterer sig ud fra sådanne prispunkter, anbefaler vi, at nogle priser fryses fast, mens andre forhøjes betydeligt mere end med 5-10 procent. Det giver det ikke mening at forhøje en pris fra 299,95 kr. til 320,95 kr. (en stigning på 7 procent). Hvis man forhøjer en pris fra 299,95 kr., er det næste prispunkt 349,95 kr.
En anden forklaring er, at detailhandelen og det øvrige erhvervsliv nu indhenter mange års efterslæb, hvor man trods jævnt stigende omkostninger har været tilbageholdende med at sætte priserne op. Vi har undersøgelser, som viser, at virksomheder i årene før den nuværende periode med inflation i gennemsnit kun formåede at gennemføre ca. 30 pct. af den samlede planlagte prisstigning.
Selv da inflationen ramte Danmark i 2021, forholdt mange virksomheder sig tøvende og holdt igen med prisstigninger. Det viser vores seneste inflationsundersøgelse. 70 pct. af virksomhederne i undersøgelsen var bekymrede for omfattende tab af salgsvolumen som følge af prisstigninger.
Tab af salgsvolumen kan skyldes, at forbrugerne simpelthen køber mindre, men bekymringen kan også handle om, at man frygter, at forbrugerne vælger en konkurrent, som måske ikke har sat priserne op. Derudover forholdt mange virksomheder sig afventende i den tro, at inflationen kun ville være et midlertidigt fænomen.
I en tid med som den nuværende med øgede omkostninger til råvarer, energi og transport kan det være afgørende, at man ikke påtager sig hele byrden selv ved at holde sine salgspriser i ro. Ellers risikerer man betydelige tab, hvilket kan påvirke både bundlinje, aktiekurs og investortillid.
Hvis man eksempelvis har omkostninger, der stiger med 6 pct., og man kun sender 30 pct. af den samlede omkostningsstigning videre, vil man alt andet lige få forringet sin bundlinje med 4,2 procent i gennemsnit. Hvis man ikke i tide får sendt regningen for stigende omkostninger videre til sine kunder, risikerer man i yderste konsekvens at sætte virksomhedens langsigtede overlevelse på spil.
Alt i alt er det oftest udtryk for en sund og velovervejet forretningsstrategi, at man i en tid med inflation sætter priserne op. Og her bør politikere og myndigheder stoppe deres mistænkeliggørende tilgang til, at nogle priser stiger mere end andre. Prisstigninger er i den nuværende situation sund fornuft og en nødvendighed, hvis man vil overleve som virksomhed.
