Derfor ser jeg optimistisk på aktiemarkedet
Oftest overvurderer vi problemer, når vi er i en tilstand præget af usikkerhed. Derfor er jeg optimist og tror på, at eventuelle kursfald på aktiemarkedet afløses af kursstigninger.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Efter en dejlig ferie konstaterer jeg, at økonomer fortsat taler om, at en recession er på vej, og aktiekurserne derfor skal ned. Om prognoserne for økonomernes langsigtede afkast er ændret, hvilket er det relevante for dig og mig, lader ikke til at have den store interesse. Mit gæt er, at eventuelle kursfald afløses af nye rekorder, og at det langsigtede forventede aktieafkast er uforandret!
Jeg er grundlæggende optimist, fordi vi mennesker oftest overvurderer problemerne, når vi er i en tilstand præget af usikkerhed. Vi er ikke gode til at forudsige. Men vi er opfindsomme og løser problemer i takt med, at vi smider frygten på porten. Derfor har jeg de samme langsigtede afkastforventninger på finansmarkederne som altid.
Vi skaber selv recession eller vækst, kurshop eller kursfald. I 2020 lukkede vi underholdnings- og rejsebranchen, men da vi stadig ville underholdes, brugte vi pengene på nye elektronikprodukter og boligforbedringer. Aktiekurserne i forskellige brancher afspejlede netop det.
Så åbnede vi underholdningsbranchen igen, men da var det svært at finde arbejdskraft nok til at indhente det forsømte, mens vi ikke rejste. Forandringerne, vi påførte os selv, har klart været med til at skabe de lange leveringstider og prisstigninger, vi har set på f.eks. elektronik, biler, byggematerialer og energi - og som nu har forgrenet sig bredt og er blevet forværret af krig.
Vi er dårlige til at forudsige – og måske er det ikke så skidt
Når vi i dag tænker tilbage på den amerikanske præsident Carters tv-tale for flere årtier siden om, at amerikanerne var ved at løbe tør for olie, kan vi i bagklogskabens lys se, at den prognose ikke tilnærmelsesvis holdt. Lige nu er gas et problem. Nogle problemer er større, end vi tror, mens andre er mindre.
Ingen kan succesfuldt forudsige aktiekurser, renter, valutakurser, samfundsøkonomisk vækst osv. Vi prøver at sammenligne med tidligere perioder, men verden er en anden i dag. Måske undgår vi næste år den recession, økonomerne taler om, måske er vi på vej ind i en årrække med kursfald på finansmarkederne. Måske har vi set bunden, nu hvor aktierne er steget kraftigt siden midten af juni.
Imens gætter iagttagere løs, for eksempel om renten. Snart hedder det sig, at den er steget for hurtigt, så nu skal den ned. Men nej, lyder det så, for nu er der inflation, og så skal renten op. Nej, der er recession, så renten vil falde. Men hov, centralbankerne har bremset deres køb af obligationer, så renten vil stige.
Og så videre. Du kan godt se det, ikke? Det meste af dette her er støj. Vi bliver ikke klogere af det. Det er derfor jeg holder fast i mine forventninger til afkastet på langt sigt. Jeg er optimist.
