Der ligger et kæmpe klimaansvar hos virksomhederne

Varmerekorder i juli, udtørring af store floder rundt om i Europa og en fødevarekrise, der i høj grad bliver forstærket af klimaændringerne. De røde klimalamper blinker. Men vi har desværre travlt med at skubbe ansvaret videre, når det kommer til spørgsmålet: Hvem bærer hovedansvaret for den grønne omstilling?

Det er tid til, at nogen tager den grønne taktstok og går forrest i klimakampen – og her er virksomheder i højere grad til at stole på end forbrugere.

Det vil være mit hovedargument, når jeg på årets Klimafolkemøde i Middelfart skal debattere med blandt andre miljøminister Lea Wermelin (S) og Rasmus Helveg Petersen (R) om, hvor ansvaret ligger for at speede processen op i forhold til at ændre tekstilindustrien.

Behovet for at transformere tøjindustrien er helt afgørende. Branchen står nemlig for omkring 10 procent af den globale udledning af CO2 – det er mere end skibs- og flytrafikken tilsammen.

Forbrugere er ikke til at stole på

Når jeg siger, at forbrugere er mindre til at stole på end virksomheder, er min pointe, at vi som klimaforbrugere ofte siger ofte ét, og så gør vi noget helt andet.

Når vi skal flytte os på klimaområdet, er vi derfor nødt til at gå sammen i fællesskaber – fordi fællesskaber forpligter. Virksomheder udgør stærke fællesskaber, da det er her, vi tilbringer det meste af vores tid sammen.

Når vi agerer som virksomheder, undgår vi også at falde i ”individualismens fælde”, hvor vi gør ting, der er gode for os selv men dårlige for fællesskabet. Det sker for os alle. Eksempelvis vil jeg påstå, at selv den mest hårdhændede klimaaktivist tager for lange brusebade, når ingen ser det.

I virksomheder kan vi samles som medarbejdere og indgå fælles aftaler om at nedbringe vores CO2-aftryk – og vi kan i det mindste lægge pres på ledelsen. Vi kan også aftale at skære i udgifterne til flyrejser eller kun bestille vegetariske måltider. Mulighederne er mange, og vi kan gøre en forskel, der har lagt større impact, end den individet kan.

Alliancer mellem virksomheder er afgørende

Virksomheder kan også danne fællesskaber på tværs og indgå i alliancer med andre virksomheder for på den måde at stille større bæredygtighedskrav til hinanden.

Et af de vigtigste klimafællesskaber for virksomheder er FN’s Global Compact-netværk. Her deler virksomheder viden og know-how om bæredygtighed, og de forpligter sig samtidig til at integrere 10 universelle principper inden for blandt andet menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø.

Som bestyrelsesmedlem i organisationen arbejder jeg for, at flere danske virksomheder bliver medlem. Kun ved at bruge hinandens viden og kompetencer kan vi nå målet om en mere bæredygtig fremtid.

Jeg tror, at samfundet ofte undervurderer virksomheders evne til at innovere og løse verdens problemer. Det gælder små som store virksomheder. I vores virksomhed har vi eksempelvis gennem teknologi og supply chain-innovation skabt en helt ny måde at sælge og producere tøj på, så vi minimerer spild i forsyningskæden, helt undgår overproduktion, mindsker returvarer og udleder 50 procent mindre CO2.

Politikerne skal stille større krav til virksomhederne

Jeg mener, at virksomheder bærer ansvaret for at sikre, at forbrugerne nemt og gennemsigtigt kan træffe grønne beslutninger, men samtidig har politikerne en afgørende rolle.

Politikernes ansvar er at stillet seriøse klimakrav til os virksomheder. Lovgivning har dog været alt for slap og uambitiøs indtil nu. Fra politik hånd kunne man starte med at indføre et simpelt krav om, at virksomhederne skal offentliggøre oplysninger om tøjspild, destruerede produkter samt andelen af tøj, der sættes på udsalg. Det vil ikke være svært for virksomhederne at implementere – og det vil skabe langt mere gennemsigtighed for forbrugerne.

Det er dog virksomhedernes ansvar at gå forrest og tilbyde mere bæredygtige produkter til kunderne, som både har en højere kvalitet, holder længere og er produceret under ordentlige forhold.