Uanset inflation eller recession: Dine kontanter falder i værdi

Mange tænker på 1970’erne, når de forsøger at finde en situation, der minder om den nuværende inflation. Oliekrisen i 1973 har fået mange til at sammenligne datidens inflation med den nuværende, hvor sanktionerne mod Rusland har fået olie- og gaspriser til at stige til vejrs. Men der ophører ligheden til gengæld.

Forskellen mellem 70’ernes høje inflation og den nuværende skal findes i det faktum, at verdens største generation kom på arbejdsmarkedet i 70’erne. Baby-boomerne var blevet voksne, tjente penge, og de skulle alle have nyt hus, bil og på ferie. Det betød en enorm og pludselig stigning i efterspørgslen, der pressede priserne voldsomt i vejret.

Der er langt fra den situation til den virkelighed, vi står i nu, da fertilitetsraten i Vesten har været faldende i mange årtier. Både Danmark og USA – men også Kina – har nu en fertilitetsrate på kun 1,7 barn per kvinde. Samtidig bliver befolkningen ældre, og dermed stiger også byrden for de arbejdende.

Hvor 70’ernes inflation kom af stigende efterspørgsel, er inflationen, vi ser i dag, kommet af et for lavt udbud skabt af flaskehalse på grund af krigen i Ukraine og især Kinas fortsatte coronanedlukninger.

Spørger du folk i supermarkedet eller ved benzintanken, har mange danskere allerede ændret vaner for at spare. Vi forsøger at tage cyklen lidt oftere og går efter tilbud eller dropper økovarerne til fordel for de billigere. Folk føler, at de bliver ramt på pengepungen. Det kan også ses ved, at forbrugertilliden nåede sit laveste niveau siden finanskrisen i 2008.

Til gengæld havde vi et akkumuleret behov for at tage på ferie efter coronaen. Det betød, at rejseaktiviteten og forbruget – og dermed inflationen – forblev høj hen over sommeren.

Men herefter vil de fleste danskere – ligesom mange andre i verden – tage et ekstra kig på budgettet og vurdere, at nu skal der spares. Og det vil betyde faldende efterspørgsel, faldende priser og ultimativt recession.

Der er ikke penge til at hæve lønningerne i takt med prisstigningerne, for virksomhederne er også ramt af de højere priser. Allerede inden inflationen kom, var ledigheden i bund, og arbejdspladserne konkurrerede med næb og kløer og højere lønninger for at tiltrække de få ledige hænder på markedet.

Når arbejdsstyrken bliver mindre og efterspørgslen falder, er du i en skrøbelig situation – og det er den situation, som nu gælder i både Europa, USA og Kina.

Men frygt ej – for hjælpen er klar fra centralbankerne, der ikke har været bange for at tage alle midler i brug for at booste økonomien, så snart en recession har været under opsejling. Også når der skal printes penge – og mange af dem. Det vil betyde, at renterne igen falder, og at bolig- og aktiefesten kan fortsætte. Værdien af kontanter vil falde, og dermed vil det fortsat være en virkelig dårlig måde at spare op på.

Uanset om jeg tager fejl, og inflationen mod forventning fortsætter i lang tid, kan du altså være sikker på, at kontanter i begge scenarier stadig vil være en dårlig investering.