Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Det føles måske ikke sådan, men der sker spæde positive ting under overfladen

Hvis man er i dommedagsbranchen, har man fine vilkår i disse dage. Men der sker også positive ting derude.

Frank Velling, investeringsansvarlig og porteføljemanager, SEB Investment Management

Husholdninger er lige nu under betydelig stress.

Kort tid efter vi endelig smed ansigtsmaskerne, efter to år med corona, bliver vi budt en grim cocktail bestående af eksplosive stigninger i energipriser, høje fødevarepriser og transportomkostninger, udfordringer på boligmarkedet for såvel lejere som ejere, faldende værdi af opsparing, fortsat krig i Europa, udsigt til stigende arbejdsløshed og nogle bitre cocktailbær med centralbanksmag, som varsler betydelige renteforhøjelser.

Hvis man er i dommedagsbranchen, har man fine vilkår i disse dage. Men man skal passe på med blot at forlænge verden med brædder. Det sker også positive ting derude, som øger håbet for, at i morgen ser bedre ud.  

Fællesnævneren for de nævnte problemer er ”inflation”.

For blot tre år siden (23. august 2019) sagde chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, at »lav inflation synes at være denne æras største problem – ikke høj inflation«. Og han havde jo ret på det pågældende tidspunkt. I de 10 år efter finanskrisen, havde de vestlige centralbanker forgæves forsøgt at få bragt inflationen op på de 2 procent, som er målsætningen.

Så hvorfor er inflationen så høj lige nu? Og hvad er forklaringen på, at samme centralbankchef, tre år og tre dage senere, følte behov for at advare om en gentagelse af 70’ernes løn-pris-spiraler? Den aktuelt høje inflation har formentlig flere forklaringer. Her skal nævnes tre væsentlige:        

1. For lempelig pengepolitik
Centralbankerne førte en FOR lempelig pengepolitik i de senere år. Af frygt for deflation og japanske tilstande tyede man til helt ekstraordinære måder, hvorpå man kunne stimulere økonomierne. Ikke mindst så man simultant de største penge- og finanspolitiske stimuli i nyere amerikansk historie.

Det skete under de første corona-nedlukninger. På det tidspunkt var man allerede på fuld beskæftigelse. Samtidig steg opsparingen markant: Husholdningernes muligheder for at anvende de checks, som man udstedte under Cares Act. i 2020 var begrænsede pga. coronanedlukninger.

Da økonomien åbnede op igen fra slutningen af 2021, løb man derfor ind i et overophedet arbejdsmarked, og lønvæksten tog fart.

For at minimere risikoen for en gentagelse af 70’erne, skal løninflationen bringes ned. Det betyder, at mange skal miste deres job. Det positive i den henseende er, at markedet nu tager centralbankerne alvorligt, og renterne derfor ER steget betydeligt.

2. Covid-19 tømmermænd
Corona bærer også en del af skylden. De mange regionale og lokale nedlukninger gav anledning til betydelige flaskehalse på såvel vare- som arbejdsmarkeder. Ting blev ikke produceret og/eller leveret til tiden, hvilket havde en stagflationær effekt på økonomierne.

Disse flaskehalse er kraftigt på retur, hvilket lover positivt i forhold til bestræbelserne på at få bragt inflation (og dermed renter) ned igen.

3. Krig i Europa
Efter atomkraftulykken i Fukushima i 2011 besluttede den tyske regering at lukke de fleste atomkraftværker. Og i de efterfølgende 10 år blev der intet gjort for at reducere afhængigheden af russisk energi.

Derfor er ”naturgasleverancer” nu et vigtigt våben for Putins krig mod Vesten. Selvom vi endnu ikke kan udelukke mangel på naturgas, og dermed rationering, i den kommende vinter, så ser udbuds- og efterspørgselsforholdene på naturgasmarkedet markant bedre ud end for et par måneder siden.

Ud over, at Tyskland kompenserer for manglende russiske leverancer ved at reeksportere mindre, så har husholdninger og virksomheder reduceret efterspørgslen mere, end man turde håbe på.

Derfor har man også indfriet EU-Kommissionens målsætning, om at fylde europæiske naturgaslagre til 80 pct. af kapaciteten, en hel måned før tid. Desuden varsler Kommissionen indgreb for at dæmpe energipriserne.

De aktuelle chok til global økonomi er specielle af natur, hvilket naturligvis øger usikkerheden: Det gælder såvel den usikkerhed, der er forbundet med adfærdsændringer hos husholdninger og virksomheder, som det gælder respons fra de penge- og finanspolitiske myndigheder. Men kerneinflationen i USA synes at have toppet i februar.

I vores del af verden har vi pga. den ekstraordinære energisituation formentlig endnu ikke set toppen. Men der ER trods alt håb om, at vi er ved at være forbi det værste.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.