Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Tre grunde til, at vi lever i 1970’erne – og én grund til, at vi ikke gør

Inflation og en lurende økonomisk krise er en giftig cocktail. Men i modsætning til 1970’erne er dansk økonomi overordnet sund. Så hvis politikerne formår at holde fast i en fornuftig finanspolitik, er der gode muligheder for at undgå en tilbagevenden til fortidens kombination af inflation og økonomisk stagnation.

Ulrik Beck

Kombinationen af høj inflation og truende økonomisk krise får mange at tænke på 1970’ernes økonomi og økonomiske politik. Når man kigger efter, er der faktisk flere lighedspunkter mellem dengang og i dag.

Her er tre ligheder – samt en helt afgørende forskel:

  • For det første er stigende energipriser en medvirkende årsag til inflationen både dengang og nu. 1970’erne havde oliekriserne, og i dag har Ruslands afskæring af gasleverancer til Europa haft stor betydning. Men der også andre grunde til inflation i dag. Bl.a. har lave renter pustet til den økonomiske aktivitet. Og der er gået kludder i de globale forsyningskæder efter coronapandemien.
  • For det andet udhuler inflationen i dag indkomsten for alle danskere, ligesom den gjorde i dengang. Det skaber politiske ønsker om at komme trængte borgere til hjælp. Folketinget har vedtaget både hjælpepakker og varmechecks, og på regeringens finanslovsforslag for 2023 er der afsat yderligere 2 mia. til dette formål. Pakkerne har tilsammen øget efterspørgslen ved at pumpe penge ud i samfundet. Det presser priserne op og øger dermed inflationen. Men pakkernes omfang har været begrænset, så det er effekten på inflationen sandsynligvis også. Det kan ikke sammenlignes med situationen i 1970’erne, da bl.a. automatisk dyrtidsregulering af lønningerne, når priserne steg, gav yderligere ilt til inflationsbålet.
  • For det tredje kan inflation føre til politiske ønsker om priskontrol for at dæmpe inflationen. I 1970’ernes USA indførte Nixon prisloft på bl.a. benzin. I dagens Danmark er der også politiske ønsker om at reducere prisstigningerne på forskellige varer, omend af mere begrænset karakter. Den politiske aftale om et loft over huslejestigninger begrænser prisen på lejeboliger. Og der er politiske ønsker om at reducere elafgiften for at give forbrugeren en lavere elpris. Men når man piller ved priserne, har det en tendens til at skabe nye problemer. Det skyldes bl.a., at lavere priser øger efterspørgslen. Nixons benzinprisloft førte til lange bilkøer ved tankstationerne. En lavere elpris øger efterspørgslen efter strøm. Det er det modsatte af, hvad der er behov for – Danmark skal nemlig reducere sit energiforbrug for mindske afhængigheden af Rusland.

Derfor lever vi alligevel ikke i 1970’erne

Men: kombinationen af krise og inflation i 1970’erne havde mange andre årsager, som ikke er til stede i dag. Finanspolitikken var for lempelig gennem en længerevarende periode. Gentagne devalueringer af kronen gjorde ondt værre. Den slags fejltagelser har Danmark undgået.

Gennem en årrække har skiftende regeringer ført ansvarlig finanspolitik og ambitiøs reformpolitik. De offentlige finanser er derfor sunde, og danske virksomheder er samtidig internationalt konkurrencedygtige. Politikernes håndtering af inflationen har ikke sat ansvarligheden over styr.

Det er en af hovedårsagerne til, at vi i 2022 kan håbe på en anden udgang på den høje inflation end i 1970’erne. Derfor er der ikke noget der tyder på en langvarig krise i Danmark når coronaens efterskælv ebber ud, og når Europa får nedbragt afhængigheden af russisk gas.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.