Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Virksomheder skal bidrage til at løse biodiversitetskrisen - men hvordan?

Biodiversitet er det nye krav til virksomheder, men det er en svær nød at knække. Fælles standarder og målemetoder, som kan kvalificere indsatsen, er på vej.

Jakob Mathias Wichmann, partner og co-founder i rådgivnings- og investeringsselskabet The Footprint Firm

Ørsted har i dag en erklæret ambition om, at alle nye grønne udviklingsprojekter, som selskabet sætter i drift, skal have en netto-positiv påvirkning på biodiversiteten senest i 2030.

Tilsvarende har virksomheder som Ikea, Pensiondanmark, Danica Pension, Unilever og Nestlé også den seneste tid meldt nye mål og strategier ud i forhold til at mindske deres aftryk og impact på biodiversitet og natur.

Det er udmeldinger, som i høj grad skal ses i lyset af et øget politisk fokus på tiltag, der kan afhjælpe den stadigt accelerede biodiversitetskrise, som verden står i.

I december afholder FN den 15. biodiversitetskonference - COP15 - hvor verdens ledere forhåbentligt vil kunne nå til enighed om nye fælles globale målsætninger for biodiversiteten (det såkaldte post-2020 Global Biodiversity Framework).

Biodiversitet er også klatret op på EU's prioriteringsliste, der netop har annonceret nye bindende om genopretning af 20 procent af EU’s naturarealer på land og i havet i 2030 - et mål som alle medlemslande bliver forpligtet til at indfri.

Dertil har EU også inkluderet “beskyttelse af biodiversitet og økosystemer” som et ud af i alt seks miljømål i deres taksonomi for bæredygtige investeringer. Altsammen noget som vil betyde langt mere regulering af virksomhederne  i forhold til deres natur- og miljøaftryk.

Virksomhedernes udmeldinger skal også ses i lyset af mange dystre rapporter, som klart demonstrere, hvor stor en trussel biodiversitetskrisen i dag er for vores samfund.

FN’s generalsekretær António Guterres advarer direkte om, at at menneskeheden i dag “er i krig med naturen. En meningsløs og selvmorderisk krig.” World Economic Forum placerer således også biodiversitetskrisen, som en af fem største globale trusler, som verden i dag står over for, i deres årlige Global Risk Report.

Med i dette er også, at biodiversitetskrisen udgør en stor økonomisk trussel mod virksomheder - både herhjemme og globalt. Ifølge WEF er mere end 50 % af virksomheders bruttoværditilvækst (inklusiv forsyningskæder) afhængig af naturen.

Oveni de økonomiske risici og det lovgivningsmæssige pres ligger også legitimitetsudfordringer, risiko for forsyningsudfordringer, fravalg fra investorer og konkurrentpres, som kan ramme de virksomheder, der ikke formår at arbejde med deres aftryk ikke “bare” på klimaet, men på naturen bredere set.

Derfor er det også et område, som i stigende grad vinder indpas i bestyrelseslokaler og direktionsgange hos mange virksomheder - og som de kommende år må forventes at komme til at fylde endnu mere i målsætninger, strategier, investeringer, årsrapporter mv.

Det er dog ikke en nem opgave, som virksomheder står over for i forhold til at håndtere og arbejde med at reducere deres aftryk på naturen. Det at måle troværdigt og kvalificeret på en virksomheds påvirkning af naturen og biodiversiteten vil være en enorm kompliceret og omfattende øvelse.

I modsætning til virksomhedernes muligheder for at måle på og afdække deres klimaaftryk, hvor man særligt i kraft af GHG protokollen er givet konkrete tal og områder at måle på, så skal man i forhold biodiversitet inkluderer langt flere parametre og områder af den enkelte virksomheds aktiviteter.

Det at udregne en virksomheds direkte og indirekte påvirkning på naturen er altså ikke en klassisk regnskabsøvelse, og det gør det til en noget sværere opgave at finde standarder og opgørelsesmetoder - som gør det muligt at sikre troværdige og sammenlignelige data på området.

Det er også en øvelse, hvor der endnu mangler best practice, fælles standarder og udvikling af troværdige målemetoder.

Der er heldigvis håb forude for virksomhederne. Det såkaldte Science Based Targets Network (SBTN) - en alliance af virksomheder og organisationer, der udspringer af Science Based Tagets Initiative - er nemlig i fuld gang med at udvikle måleredskaber og standarder, som troværdigt og i overensstemmelse med videnskaben skal kunne afdække virksomheders aftryk på naturen og biodiversiteten og effekterne af virksomheders målsætninger, strategier og tiltag på området.

Derfor skal virksomheder ikke vente med at gå i gang med at minimere deres negative aftryk på naturen. Virksomheder bør allerede i dag udråbe biodiversitet til en central strategisk dagsorden - og herunder sikre sig en dyb forståelse for biodiversitetsrisici og -muligheder, kortlægge og indhente konkret data på området, udforme strategier og igangsætte konkrete tiltag og ikke mindst også begynde at offentliggøre data om deres biodiversitetsaftryk og handlinger på område.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.