Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Rusland og Kina forstærker de kommercielle forbindelser i Østen

Rusland foreslår en fælles russisk-kinesisk frihandelszone i Det fjerne østen som led i en ekspansion på tværs af grænserne.

Jan Lund er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.

Det startede som en reaktion på Krim-krisen. Et dekret fra Vladimir Putin i maj 2014 om at skabe en kommerciel russisk-baseret international erhvervskonference som reaktion på de vestlige sanktioner udløst af den russiske invasion af Krim.

Netop nu afvikles den syvende udgave af Eastern Economic Forum (EEF) – og i lyset af begivenhederne i Ukraine giver det betydelig mere mening i 2022, end det gjorde i 2014. I dag er Rusland tvunget til at kigge mod øst, efter at grænserne til Vesten definitivt er blevet forseglet med sanktioner og økonomiske restriktioner.

EEF åbnede i mandags i Vladivostok som Ruslands eget internationale økonomiske forum. Næsten så langt væk, som man kan komme fra Europa. Der er cirka 11.700 km til Bruxelles.

I dag, onsdag, kaster Putin selv glans over den fire dage lange konference som hovedtaler, mens blandt andre Indiens premierminister, Narendra Modi, deltager i seancen via et videolink.

Kina har som kransekagefigur for en større delegation sendt Li Zhanshu, nummer tre i kommunistpartiets hakkeorden. Han er den mest højtstående kinesiske politiker på besøg i Rusland siden den russiske invasion af Ukraine.

Signalværdien er ikke til at tage fejl af. Det er Ruslands og Kinas signal til omverdenen om, at der eksisterer en verden udenfor Vesten, og at de er i færd med at forandre klodens økonomiske magtbalance gennem et tættere og tættere samarbejde.

Det bliver også understreget af konferencens tema, ”gateway to a multipolar world”, som modsætning til den monopoliserede vestlige verdensorden, som eksisterer i den kinesisk-russiske optik.

Men først og fremmest handler det om at sætte turbo på samarbejdet mellem Rusland og Kina med regionen som springbræt. Der er allerede fuldført og igangsat store infrastrukturprojekter, der åbner forsynings- og kommunikationslinjerne.

Den første direkte motorvejsforbindelse over grænsefloden Amur blev åbnet i juni, mens den første jernbanebro over floden blev færdigbygget i april og ventes indviet inden årets udgang.

Den transsibiriske jernbane fra Baikal-søen til Amur og Vladivostok moderniseres netop nu, og en række tunge rørledningsprojekter for olie og gas til Kina står færdige indenfor et par år.

Regionen i grænseområdet mellem Rusland og det nordlige Kina kendes som Ruslands fjerne østen. Det består af 11 provinser med Vladivostok som administrativt hovedsæde og Khabarovsk som den største by med cirka 600.000 indbyggere.

Krigen i Ukraine har accelereret ekspansionen. Som en kinesisk analytiker konstaterer, er den nuværende udvikling fundamentalt forskellig fra tidligere. Mens de nordlige kinesiske provinser i mange år aktivt har presset på for forbindelser til den russiske side, har russerne ikke haft travlt. For dem havde regionen kun interesse ud fra et sikkerhedsmæssigt aspekt.

Den nye geopolitiske situation betyder, at Rusland nu prioriterer det økonomiske engagement med Kina højere end det sikkerhedsmæssige.

Konkret udtrykkes det blandt andet i et forslag fra Rusland om at skabe en fælles russisk-kinesisk frihandelszone på øen Heixuazi, der ligger i Amur-floden.

I forbindelse med åbningen af konferencen annoncerede Rusland, at der foreligger planer for regionale investeringer på 125 mia. kr. indenfor de næste tre-fire år.

Kinas samhandel med Rusland er steget voldsomt i år. Der flyder mere billig russisk olie og gas til Kina end nogensinde. I de første syv måneder af 2022 er samhandlen øget med 30 pct. i forhold til samme periode året før.

Størstedelen af den kinesiske import – 60-70 pct. – er naturgas, olie, råstoffer, kul, elektricitet og korn. Især energien vil fortsat fylde meget, men Kina ser nu også muligheder i at etablere nye markeder og produktionscentre indenfor moderne elektronik, telekommunikation og webbaserede produkter som erstatning for de lukkede vestlige.

Sanktionspolitikken og den politiserede handelspolitik giver Kina nogle muligheder, som er gået tabt på andre fronter med amerikanske og vestlige restriktioner mod kinesisk teknologi og adgang til strategisk vigtige sektorer.

Rusland har brug for Det fjerne østen som erstatning for Europa. Kina som springbræt til resten af landet og erstatning for de lukkede amerikanske og europæiske markeder.

Ambitionsniveauet er højt, når det luftes på en konference som EEF. Kun tiden kan vise, om de højtflyvende planer har rod i virkeligheden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.