Ubalance truer Danmarks digitale udvikling

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Manglen på it-kompetencer og de vidtrækkende konsekvenser, det har for vores samfund og virksomheder, er et både velkendt og veldebatteret tema i landets medier.

Alligevel er der stadig blinde vinkler, når vi taler om slagsiderne af den indædte konkurrence om de tunge it-profiler. Et eksempel på det er, hvordan den begrænsede adgang til teknisk it-kompetence i stigende grad påvirker det igangværende byggeri af fremtidens digitale Danmark.

For mens det ikke skorter på politiske skåltaler om det digitale samfund, vi alle skal få glæde af, er det anderledes kritisk nede i maskinrummet hos de offentlige ordregivere. Der, hvor man står med ansvaret for at drive digitaliseringen. Her gør en kombination af voksende kompleksitet, ressourceknaphed og begrænset adgang til tung it-kompetence, at man ofte har svært ved at matche it-konsulenthusenes store teams af erfarne og internationale profiler ned i alle detaljer. Det er en ubalance, som vi bliver nødt til åbent at erkende og finde gode løsninger på.

Det er ikke en ukonkret, teoretisk virkelighed, jeg taler om. Tværtimod. Den er ganske synlig for os alle i form af fordyrede, forsinkede og fejlramte offentlige it-løsninger. Eksemplerne er mange, når det handler om dyre, digitale problembørn. Tag f.eks. det digitale ejendomsvurderingssystem, politiets nye system til våbentilladelser, der bl.a. har ramt landets jægere, som ikke kan få fornyet våbentilladelser, og Skats toldprogram, der alle er voldsomt udfordrede.

Politiske presbolde

Lige som alle andre steder bliver også offentlige it-projekter stadig mere komplekse og omfattende. Det stiller helt nye krav om, at offentlige it-organisationer også kan trække på dyb teknisk og leverancemæssig kompetence. Men virkeligheden er, at der i dag ofte mangler den del af organisationen, der bit for byte matcher it-konsulenthusene ned i detaljen på arkitektur- og teknologivalg, implementering, test og idriftsættelse.

Det her handler ikke om, at nogen er dårligere eller bedre end andre. Det handler om at kunne tiltrække og fastholde de meget tunge og ofte dyre profiler, der er i markedet. Her står det offentlige med nogle andre kort på hånden end de store it-konsulenthuse, når det bl.a. kommer til internationale jobperspektiver og opgavediversitet.

Læg dertil, at mange af de store offentlige it-projekter er underlagt stor politisk bevågenhed. Det skaber et pres ned i systemet for at få eksekveret, leveret og vise resultater, der matcher de politiske målsætninger og billedet af et digitalt Danmark i verdenseliten.

Konsekvensen af ydre pres og teknisk ubalance er, som også IT-Rådet nærmest årligt fremhæver, at der på myndighedssiden mangler it-specialister, løsningsindsigt i detaljen og styringen af leverandørerne.

Styrk det offentliges muskler

Alt taler derfor for, at vi sætter ind for at bringe de offentlige ordregivere til et punkt, hvor de til fulde matcher leverandørerne ned i alle projektets discipliner. Et måske uortodokst forslag, der går lodret imod den politiske agenda om at udfase konsulenter i det offentlige, er at bruge udbudsloven anderledes end i dag. Nemlig til at udbygge indkøbs- og programsiden med tunge eksterne kræfter i hele den periode projektet står på.

Kort sagt ”skærer kagen anderledes”, så man i selve udbuddet sørger for, at ordregiver, altså samfundet, bliver styrket med teknologikonsulenter, der ned i detaljen matcher teknologileverandøren. Alt sammen for at sikre fuld indsigt i alle faser af et digitalt projekt, og at teknologileverandøren konstant udfordres i samfundets interesse.

Denne model vil styrke det offentlige hold og fange potentielt dyre huller og misforståelser tidligt og løbende i et projekt. Samtidig vil den sikre, at det offentlige kan klare mere in-house og være langt mere i kontrol. Lidt ud fra samme princip, som når boligkøbere får uvildig køberrådgivning til forhandling, bankvalg og realkredit.

Det er åbenlyst, at jeg repræsenterer den ene side i de udfordringer, der er beskrevet ovenfor. Netop derfor er jeg også overbevist om, at vi på leverandørsiden er en del af den realistiske løsning på den ubalance i de offentlige it-projekter, der har så store konsekvenser.

Første skridt er at sætte fokus på de strukturelle problemer, der udspringer af manglende erkendelse og et jobmarked, hvor mange kæmper om utroligt få kandidater. Næste skridt er, at alle parter i Danmarks digitale fremtid tager en åben dialog om, hvordan vi i samarbejde tipper vægtskålen til ordregivers og samfundets bedste.

Det vil helt givet koste skattekroner. Men lur mig om ikke det i længden bliver billigere end tingenes tilstand, hvor forsinkede og fordyrede offentlige it-projekter snarere er reglen end undtagelsen.