Det blæser på boligmarkedet, som heldigvis er bedre sikret mod storm end tidligere

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Der er nok at bekymre sig om som boligejer i øjeblikket. Elregningen vokser for hver gang, den lander i postkassen, og opvarmer man huset med gas eller træpiller, har man endnu en økonomisk hovedpine. Det er dog ikke det eneste, for nu er situationen på boligmarkedet også vendt 180 grader.

Fra at være i en situation, hvor udbuddet af boliger var meget begrænset, prisafslag ikke eksisterende og markedet var præget af store prisstigninger, så er det nu helt anderledes. Der er blevet langt flere boliger at vælge imellem, boligsælgerne er tvunget til at give nedslag og sidst men ikke mindst ser vi nu også, at priserne er begyndt at falde.

Den store drivkraft bag den nye situation er selvfølgelig renterne, som er steget voldsomt i løbet af i år. Det beskærer råderummet hos dem, der gerne vil købe en bolig, og derfor har boligmarkedet fået det sværere.

Det kan for nogle boligejere godt give anledning til lidt bekymring. Særligt fordi vi langtfra har set hele effekten af rentestigningerne endnu, mens der også er meget, der tyder på, at renterne ikke engang er færdige med at stige endnu.

Det må også løbe nogle boligejere koldt ned ad ryggen, når de kigger over sundet til vores svenske naboer, hvor boligpriserne nu rasler ned. I den seneste tid er boligpriserne i hele Sverige faldet med 8 pct., mens en lejlighed i Stockholm nu er blevet 12 pct. billigere. Samtidig tyder intet på, at priserne er stoppet med at falde.

Så galt behøver det dog ikke at gå herhjemme. For hvor boligmarkedet i Sverige er løbet ud af trit med økonomien, så er det ikke helt på samme måde tilfældet herhjemme. Godt nok har de seneste års prisfest betydet, at boligmarkedet nu ser dyrt ud. Men ikke i et omfang, hvor man kan tale om en boligboble.

Her kan vi kigge på den såkaldte boligbyrde, der er et mål for, hvor stor en andel af den disponible indkomst man skal bruge på renter, afdrag og boligskatter, hvis man har en bolig med 95 procents belåning (80 procent i realkredit og 15 procent i banken).

Det tal har været stigende i takt med, at både boligpriser og renter er kravlet op, men heldigvis ikke til alarmende niveauer, når vi kigger på landet som helhed. Godt nok er boligbyrden nu over gennemsnittet for dette årtusinde, men fortsat langtfra niveauet op til finanskrisen.

Det gælder dog ikke alle steder. Hvis boligbyrden i København skal ned på niveauet for gennemsnittet for dette årtusinde, så vil det alt andet lige kræve et prisfald i omegnen af 25 pct. Det tilsvarende tal for hele landet er mere beskedne 7 pct..

Derfor er det også sådan, at det nok bliver værre endnu på boligmarkedet for boligsælgerne. Priserne vil med stor sandsynlighed falde yderligere, og de vil nok falde mest i de dyreste områder, men altså næppe så meget som under finanskrisen eller i Sverige. Vi forventer altså heller ikke i København prisfald på hele 25 pct.

Det bør være en trøst for de fleste boligejere, for overordnet set fortæller boligbyrden en historie om, at boligmarkedet denne gang er i bedre balance, inden modvinden rammer.