Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Håndsrækning til førstegangskøbere kan øge kløfterne på boligmarkedet

At give flere penge til førstegangskøbere med politiske tiltag baner ikke en sikker vej ind på boligmarkedet, da debutanterne konkurrerer med hinanden, konkluderer adjunkt Claes Bäckman og professor og tidligere overvismand Michael Svarer.

Artiklens øverste billede
Øger man de fleste førstegangskøberes rådighedsbeløb, resulterer det i højere boligpriser frem for flere boligejere, konkluderer denne artikels forfattere. Arkivfoto: Ole Lind
Claes Bäckman og Michael Svarer

Mange steder i landet kan det være svært for førstegangskøbere at få adgang til ejerboligmarkedet, og gennemsnitsalderen for denne type købere af enfamiliehuse er da også stigende.

I debatten henvises der ofte til, at unge eller førstegangskøbere ser ud til at have særligt svært ved at komme ind på boligmarkedet i storbyerne på grund af høje boligpriser og restriktive lånemuligheder. Tallene understøtter nogle steder formodningen. Ifølge Danmarks Statistik er det eksempelvis kun i 17 pct. af handler med enfamiliehuse på Frederiksberg, hvor er en førstegangskøber overtager huset.

For at øge de unges muligheder på boligmarkedet, er der både i Danmark og i mange andre lande forskellige forslag om at reducere førstegangskøberes barrierer for at indtræde på boligmarkedet. Senest har Venstre, som en del af en større pakke, bl.a. anbefalet, at førstegangskøbere af en ejerbolig skal kunne få et skattefradrag gennem en opsparing, der er øremærket til boligkøb.

Hvis førstegangskøbere skal hjælpes ind på boligmarkedet, skal man huske på, at de skal udkonkurrere andre grupper på boligmarkedet.

Claes Bäckman og Michael Svarer

Dette ville kunne give disse købere en fordel, når de konkurrerer med andre potentielle købere om et hus eller en lejlighed. Udfordringen med forslaget er imidlertid, at førstegangskøbere i modsætning til situationen på Frederiksberg, ofte konkurrerer om boliger med andre førstegangskøbere. Det betyder, at øger man de fleste køberes rådighedsbeløb, resulterer det i højere boligpriser frem for flere boligejere.

Hvis førstegangskøbere skal hjælpes ind på boligmarkedet, skal man huske på, at de skal udkonkurrere andre grupper på boligmarkedet. Problemet opstår, hvis førstegangskøbere er afgørende for boligpriserne. Så risikerer flere penge til førstegangskøbere i stedet at føre til højere boligpriser.

Det kan illustreres med et eksempel. Lad os tænke på to førstegangskøbere, der skal til at købe en lejlighed, hvor Michael er rigere end Claes (hypotetisk). Hvis politikerne støtter både Claes og Michael, får begge flere penge. Men det er nok stadig Michael, der vinder buddet på lejligheden, selvom han skal betale lidt mere. Hvis Michael er rigere til at begynde med og har flere muligheder for at spare op, vil forskellen mellem dem faktisk kun stige.

Hvem er det så førstegangskøber konkurrerer med? Tal fra Danmarks Statistik viser, at førstegangskøbere i København udgjorde 49 pct. af køberne af ejerlejligheder i København. I Odense og Aarhus var det tilsvarende tal 42 og 44 pct. Tallene gælder for ejerlejligheder generelt, så man kan med rimelighed forestille sig, at førstegangskøbere udgør en endnu større andel af købere af mindre lejligheder.

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at personer under 40 år udgjorde 50 pct. af boligkøberne i 2018. Da der også er stor koncentration på boligmarkedet opgjort på boligstørrelse, er det rimeligt at forvente, at unge og førstegangskøbere vil udgøre et flertal af købere og derfor er afgørende for prisudviklingen på markedet for f.eks. mindre lejligheder.

Det betyder, at subsidieret opsparing, lavere amortiseringer eller højere rentefradrag for førstegangskøbere formentlig ikke har store effekter på boligejerskabet, men derimod har betydning for prisen. Hvis forslaget samtidig favoriserer førstegangskøbere med større mulighed til subsidieret opsparing, kan det faktisk føre til at øge kløfterne på boligmarkedet og give dårligere muligheder for mindre ressourcestærke husstande for at købe egen bolig.

Vi kan også lære af historien: Det er ikke første gang, at der er tiltag, der skal hjælpe unge på boligmarkedet. De afdragsfrie lån blev indført i 2003 for at afhjælpe unge husstande med ydelserne på deres realkreditlån, som er lavere uden afdrag. Men det var ikke kun unge, der brugte de nye lån, der gør omkring halvdelen af Danmarks realkreditlåntagere. Når alle købere får lavere månedlige betalinger, kan alle købere betale mere for en bolig, og boligpriserne stiger derfor. Boligpriserne ændrer sig, og så kommer det ikke flere unge på boligmarkedet, selv om ydelser er lavere med et afdragsfrit lån.

Forslag, der har til formål at hjælpe unge eller førstegangskøbere på boligmarkedet, bør som udgangspunkt reflektere over, hvem det er, der køber bolig, og om forslaget rent faktisk kan hjælpe en bestemt gruppe uden større priseffekter.

Støtte til større boligudbud, som også er en del af Venstres forslag, vil være en fordel for førstegangskøbere. Det vil imidlertid tage noget tid at realisere, så i mellemtiden må førstegangskøberne lune sig ved udsigten til, at de fleste iagttagere vurderer, at boligpriserne er på vej nedad.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.