Det er en dårlig ide at gamble med flexicurity-modellen
Dansk økonomi har klaret sig godt igennem coronakrisen og står godt rustet forud for den recession, der truer. Men der skal værnes om den danske flexicurity-model, som endnu engang har vist sit værd.
Det fleksible danske arbejdsmarked kan hurtigt vise sig afgørende for, hvordan vi slipper igennem den opbremsning i økonomien, som er på vej.
Sammen med de mange kompensationspakker og trepartsaftaler har den danske flexicurity-model været en vigtig årsag til, at Danmark har klaret sig så godt igennem coronakrisen.
Flexicurity-modellen kombinerer en nem adgang til at hyre og fyre, når ordrerne svigter, med et økonomisk sikkerhedsnet og en aktiv beskæftigelsesindsats, der bl.a. sikrer opkvalificering af ledige. Og modellen har endnu engang vist sit værd.
Da corona ramte Danmark i begyndelsen af 2020, steg arbejdsløsheden med flere end 50.000 personer på et par måneder, for efterfølgende at falde med mere end 80.000 til det laveste niveau siden finanskrisen. Langtidsledigheden, som også steg alarmerende, er lavere end nogensinde. Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere er faldet med flere end 10.000 siden foråret 2020, og mange andre grupper på kanten af arbejdsmarkedet er kommet i arbejde. Beskæftigelsen er steget med knap 170.000 siden 2019 og er nu på sit højeste.
Nu trækker det op til, at flexicurity-modellen igen får en rolle. Væksten er allerede for nedadgående og forventes at falde fra 2,8 pct. i år til kun 0,8 pct. i 2023 ifølge Finansministeriets prognose. Ledigheden forventes at stige med 15.000, men ministeriets risikoscenarie indikerer, at det tal kan lande på ca. 35.000.
Ikke mindst i det lys er det bekymrende, at flere partier varsler indgreb, som vil svække trygheden i dagpengesystemet og skære i ressourcerne i jobcentrene på et tidspunkt, hvor det bliver essentielt at kunne hjælpe ledige tilbage i job på den anden side af krisen.
De Konservative vil skære yderligere 3 mia. kr. og mener åbenbart, at det kan ske, uden det skader de lediges muligheder for komme tilbage i job. Venstre vil ”frigøre” de samme penge og bruge dem på en ”ny” måde. På sigt skal jobcentrene væk, mener V og K, men hvordan opgaverne med bl.a. opkvalificering skal løses, blæser i vinden.
Begge partier ønsker at afskaffe det beskæftigelsestillæg, som fra 1. oktober 2023 skal give de a-kasse-medlemmer, der kun sjældent trækker på dagpengesystemet, højere dagpenge i de første tre måneders ledighed. Desuden er begge partier hårde på kontanthjælpen. De Konservative foreslår ovenikøbet også at mindske reguleringen af dagpengesatsen i årene fremover, hvilket vil gøre det endnu vanskeligere for dem, der mister deres job.
Men flexicurity-modellen skal ikke modarbejdes af Folketinget – den skal understøttes. Især på randen af en recession.