Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Næste populist står på spring til tronen i Italien

Italien har i et årti været præget af nye populistiske partier, som er blomstret til storhed for efterfølgende at falme, når de kom nær magten. Mest sandsynligt går det ikke Giorgia Meloni og Italiens Brødre meget bedre.

Frederik Engholm

Der er valg i Italien på søndag. Denne gang er der ingen klovn på stemmesedlen, ej heller slogans som ”Op i røven”. For Grillo, femstjernebevægelsens skaber, har forladt det politiske cirkus.

Valgkampen har heller ikke budt på de sædvanlige skingre angreb på euroen. Salvini, Legas leder, har bogstavelig talt smidt sin ”Basta Euro”-t-shirt. Både 5-stjerne og Lega er gået fra storhed til – om ikke fald – så i hvert tilfælde mere ordinær. I stedet er Legas nationalkonservative højrefløjspendant, Italiens Brødre, stormet frem i førerposition.

Partiets leder Meloni bliver med stor sikkerhed landets første kvindelige premierminister. Spørgsmålet er, om det betyder en radikalt ændret økonomisk politik, og om det skaber problemer for landet med Europas største statsgæld. Men selvom højrefløjen har ufinansierede skattelettelser, hjælpepakker og modvillighed mod reformer under armen, er svaret sandsynligvis nej.

Baggrunden ligger i det det mønster, der har tegnet sig, siden Berlusconi faldt fra toppen i 2011. Siden da er varianter af populistiske anti-establishment-partier blomstret op i Italien. De har med kækhed udfordret den herskende samfundsmodel – ikke mindst EU- og euro-samarbejdet – og foreslået enkle løsninger på Italiens komplicerede problemer.

Det gav 5-stjerne opbakning fra flere end en af tre vælgere ved valget i 2018. Og det skaffede Lega opbakning fra 37 pct. af vælgerne, da det forlod regeringssamarbejdet med 5-stjerne for at slå plat på meningsmålinger ved et valg (som aldrig kom). Siden er partierne dalet i popularitet og står hver til 12 pct. af stemmerne ved søndagens valg.

Humlen er, at regeringsmagten dræber den appel, som snuptagsløsninger og fikse ideer kan have på vælgerne, der mærket af to årtiers stagnation i levestandarden ønsker sig troen på en lys fremtid tilbage. Særligt et forhold lader til at ramme, når hård anti-establishment-retorik bliver til ministerposter: EU.

For EU har vist sig, om man kan lide det eller ej, at være den disciplinerende spændetrøje, der får selv de mest skingre ledere til at rette ind. Al snak om at forlade euroen eller se stort på EU’s budgetregler forstummer i det sekund, statsrenterne i Italien drøner i vejret. Og når investorerne flygter af frygt for, at anti-EU-snakken er mere end bare snak. Det fik hurtigt Salvini til at smide den omtalte t-shirt, og det gjorde Drillos efterfølger i 5-stjerne, Luigi di Maio, mere EU-lun.

Afhængigheden af EU er kun blevet større. Italien har kun brugt få procent af de 200 mia. euro (11 pct. af BNP), som landet skal modtage, jf. genopretningsplanen fra coronakrisen. ECB’s nye såkaldte ”anti-fragtmenteringsinstrument”, som skal modvirke store (spekulative) stigninger i f.eks. italienske statsrenter, kan kun benyttes i et euroland, som opfylder EU’s regler og retningslinjer. Så appetitten på at skeje ud som magthaver har vist sig beskeden. Det betyder, at der er grænser for, hvor meget rod partier med tossede ideer i sidste ende kan lave.

At dømme ud fra en usædvanlig fredelig valgkamp, hvor nærmest kun Italiens Brødre har ageret reel opposition, fordi det som det eneste parti ikke stod bag Draghis regering, gælder det stadig. Melonis EU-modstand fylder mindre, og højrefløjskoalitionen har ligefrem fremhævet ”det europæiske integrationsprojekt” i sit manifest. Meloni ved, at EU’s støtte er den eneste vej til ro i obligationsmarkedet og det finansielle system. Uden det ingen optimisme, ingen investeringslyst og ingen vækst.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.