Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Et velgørende gensyn: Fonden vender tilbage

Der er perspektiver i beslutningen om at overdrage en af verdens mest bæredygtige virksomheder til fondsejerskab. Hvad kan vi lære af det – og er tiden inde til at revitalisere den danske fondstradition?

Christian Sparrevohn

Patagonia og dets karismatiske stifter, 83-årige Yvon Chouinard, har aldrig været bange for at være decideret aktivistisk i bestræbelserne på at gøre verden til et bedre sted.

Firmaet, som primært sælger outdoor-udstyr og beklædning, har en imponerende trackrecord: De har bl.a. kæmpet mod dårlige arbejdsforhold i tekstilindustrien, støttet migrantarbejderes rettigheder og været spydspids i udviklingen af regenerativt landbrug. De har opfordret deres kunder til mindre forbrug, blandt andet ved at tilbyde reparation og gensalg af gammelt Patagonia-udstyr. Den politiske aktivisme er taget så langt, at Patagonia syede et mærke med påskriften ”Vote the assholes out” i dele af deres kollektion under det seneste amerikanske præsidentvalg.

Tidligere på ugen formåede Chouinard at overgå sig selv: Fremfor at give virksomheden videre til sine børn har han meddelt, at han ville donere hele sit livsværk til en fond med det formål at bekæmpe klimakrisen. ”Planeten er fra nu af vores eneste aktionær” (…) fremfor at ekstrahere værdi fra naturen og transformere det til velstand for investorer, vil vi bruge den værdi, Patagonia skaber, til at beskytte kilden til al velstand” skrev Chouinard i et brev på selskabets hjemmeside.

Uanset årsag er det nu en sjældenhed at se en virksomhedsejer overdrage sit livsværk til en fond. I stedet vakler en aldrende patriark m/k ofte ind i minefeltet mellem arveafgifter og frasalg.

Christian Sparrevohn

I dansk erhvervshistorie en velkendt logik. Siden Brygger J.C. Jacobsen i 1876 indstiftede Carlsbergfondet, har danske industrialister fulgt hans spor og doneret deres livsværk til en fond med varierende filantropiske formål. Mange af de største erhvervsstoltheder i Danmark, herunder Mærsk, Novo Nordisk, Velux, Lego og Egmont er helt eller delvist fondsejede. I en æra af dansk industrihistorie var det næsten ’dårlig stil’ ikke at donere sin virksomhed til en fond ved generationsskifte.

Hvilke danske erfaringer kunne være nyttige for Chouniard?

For det første at fonde kan bidrage afgørende til at ændre det samfund, de er en del af – og formentlig at opnå i hvert fald en del af det, Patagonia ønsker. I en lille og åben økonomi har fondsmodellen bidraget til at holde virksomheder på danske hænder, som ellers let kunne være blevet opslugt af globale konkurrenter.

I stedet har disse virksomheder haft en stabil og langsigtet ejer, med blikket stift rettet mod formålsbestemmelser og opgaven at lade afkastet på store formuer komme almennyttige formål til gode. Historisk set med fokus på forskning, uddannelse, kunst og kultur, nu i stigende grad på den grønne omstilling.

For det andet at fondsledelse er kompliceret. Fondsejerskabet giver muligheder for at afstemme selskabets aktiviteter med fondens filantropiske formål, men bliver under tiden anklaget for at skabe langsommelighed og overdreven konservatisme. En hybridmodel med en bestemmende fondsejer kombineret med en delvis børsnotering søger det bedste fra begge verdener – men med dét kommer også kompleksitet. Og endelig er der dansen om skattebetaling og arbejdsdeling med den offentlige sektor, noget der dog er et større tema på vores breddegrader end de amerikanske.

Chouniards beslutning bør sætte tanker i gang. Fødselsraten for danske fonde er stærkt dalende. Efter en guldalder fra 1876 frem til midten af 1980’erne har det været småt med nye fonde med ejerskab af større danske virksomheder. Tidsmæssigt faldt slutningen sammen med Gordon Gecko, shareholder capitalism og yuppie-værdier.


Uanset årsag er det nu en sjældenhed at se en virksomhedsejer overdrage sit livsværk til en fond. I stedet vakler en aldrende patriark m/k ofte ind i minefeltet mellem arveafgifter og frasalg, med tab af kontrol med den langsigtede retning til følge. Bør flere af os stiftere tænke old-school og overveje, hvad helt eller delvist fondsejerskab kunne give af muligheder, frem for at gennemspille rædselsscener fra tv-serien ”Succession”?

Endelig er det værd at overveje om Chouinard har ret i sin affejning af aktiemarkedet, når han fremfører at ”selv børsnoterede virksomheder med gode intentioner er under for stort pres for at skabe kortsigtede gevinster, på bekostning af langsigtet sundhed og ansvarstagen”.

Hvis dét er rigtigt, fordrer klimakrisen, at vi finder mere ansvarlige måder at være aktionærer på.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.