Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Vækst i offentligt forbrug bør ikke styres af simpel regneregel

Det vil få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi, hvis vi undlader at insistere på fortsat stigende produktivitet i den offentlig sektor.

Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos

En af de største fejltagelser i nyere dansk politik er ophøjelsen af en simpel finansministeriel regneregel til et bindende politisk mål. Det er det såkaldte ”demografiske træk”, altså hvor meget især flere ældre påvirker det offentlige forbrug. Både Socialdemokratiet og Venstre udstedt et løfte om at lade udgifterne stige svarende til det demografisk træk.

Trækket er beregnet, så udgifterne helt mekanisk forudsættes at stige i takt med væksten i antallet af borgere i en aldersklasse. Det svarer lidt til regneopgaven i skolen: Hvis det tager en mand en time at grave en grøft, hvor mange skal der så til for at grave to grøfter på en time? Det simple svar er to mand. Men det er ikke altid rigtigt. F.eks. ved sammenligning over tid må der tages hensyn til, at produktiviteten stadig forbedres. En mand med en gravemaskine kan flytte væsentligt mere jord, end en mand med en skovl kunne i gamle dage.

Normalt tager økonomiske fremskrivninger hensyn til bl.a. stigende produktivitet. Det afspejler, at generel produktivitetsvækst har været den vigtigste kilde til væksten i dansk økonomi det sidste halve århundrede.

Men i den simple regneregel er produktivitet i den offentlige sektor udeladt, hvad ministeriet da også pligtskyldigt gør opmærksom på. Der er sandt nok en alvorlig udfordring med at sikre tilstrækkelig høj produktivitetsvækst i den offentlige sektor. Men også i det offentlige har produktiviteten været voksende historisk - med omkring 0,5 pct. om året. Det demografiske træk overvurderer derfor udgiftsbehovet. Faktisk modsvares effekten af demografien omtrent af den hidtidige produktivitetsvækst, så man kan opretholde serviceniveauet uden udgiftsstigninger.

Det har alvorlige konsekvenser, hvis man alligevel lader det offentlige forbrug vokse bevidstløst.

For det første kan det medføre en standardglidning. I værste fald bliver det en selvopfyldende profeti, at den offentlige produktivitet ikke stiger, hvis der ikke er politisk krav om det.

For det andet lægger trækket beslag på en stor del af det råderum, som ellers kunne benyttes til velstandsforøgende reformer. Af et ledigt råderum på 34 mia. kr. frem mod 2030, tager demografisk træk godt 21 mia. kr., så der er under 13 mia. tilbage.

For det tredje er lav produktivitetsvækst i det offentlige en af de største udfordringer i en moderne velfærdsstat (Baumol-effekten). Det skaber et latent pres for højere udgifts- og skattetryk. Hvis man per definition udelukker offentlig produktivitetsvækst, bliver økonomien låst i en stadig værre klemme.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.