Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Et mirakel er født: Skru op for den menneskelige energi

I en tid, hvor vi skal reducere energiforbruget, skal vi skrue endnu mere op for energien overfor hinanden. Række ud fremfor være en energisparepære, som sparer det medmenneskelige væk.

Anne-Marie Finch

Hvad gør denne tid med alskens kriser ved dig?

1) Reducerer du din kraft og bliver dig selv nærmest?

Det kan være en god strategi for dig på den korte bane, men ikke for andre. På den mellemlange og lange bane bliver strategien heller ikke god for dig. For du kan risikere at blive en såkaldt energityv, som med et selvisk udsyn kan tage energien fra andre og splitte dine omgivelser.

2) Viser du omsorg overfor andre og bliver dine omgivelser nærmest?

Det er en god strategi for dig på den korte, mellemlange og lange bane. For omsorg skalerer en kemi i hjernen, som hæmmer frygt i at få overtaget. Det betyder, at både du og dine omgivelser fastholder hinanden i en positiv trivsel, fordi jeres handlinger forener mennesker.

3) Står du stille og befinder dig i en neutral, afventende dvale?

Det kan være en god strategi på den korte bane, men på den mellemlange og lange bane kan du miste følingen med din handlefrihed, fordi frygt får overtaget og lammer din sunde fornuft.

Vi kan nemlig alle løfte og tilføre værdi. Vi har alle noget at byde på, som kan generere energi i en energikrise. Det, som er en mangelvare udefra ind, må ikke udvande styrken indefra ud. For styrken, indefra ud, skal løse vore udfordringer.

Det globale drama må ikke fratage os vores medmenneskelighed og opmærksomhed overfor næsten.

Det er tværtimod nu, at vi skal skrue helt op for energien til hinanden. For forbundethed er medicinen i en tid, hvor frygt ellers nemt kan få overtaget, og netop frygt danner fødekæde for energityve, hvis vi lukker øjnene.

Betegnelsen ’energityv’ dækker over én og samme profil i form af et menneske, som inviterer til tillid, men i stedet misbruger andre, dræner deres energi, og intet køn er undtaget.

Personen udmatter sine omgivelser, skaber psykologisk usikkerhed og øger dermed behovet for tilbagetrækning og selvbeskyttelse.

Fællesskab og tilhørsforhold, som jeg i nogle år nu har omtalt ’belongingness’, benævner Wikipedia som det menneskelige, følelsesmæssige behov for at være et accepteret medlem af en gruppe.

Ønsket er så universelt, at behovet for at høre til findes på tværs af alle kulturer.

Roy Baumeister og Mark Leary hævder, at tilhørsforhold er et så grundlæggende ønske og menneskelig motivation, at vi føler alvorlige konsekvenser for ikke at høre til.

Tiden her kan derfor antages at lære os endnu mere om værdien af det at være forbundet.

For det er nu, vi skal træde fuldt frem og dele ud af det, vi har med os af talenter. Alle talenter kan tages i brug, for vi er alle gode til noget, og købmandskabet kan derfor med fordel blive genopfundet i det daglige liv.

Det kan være, at jeg kan hjælpe med IT, og du kan tilberede en and til mig. Det kan være, at du kan sælge en billigere ydelse eller produkt, imens jeg låner mit hjem ud i en weekend.

Det kan være, at jeg maler et maleri til dig, imens du fikser mine VVS-opgaver. Måske bager du brød til mig, imens jeg laver en lasagne til dig osv., og måske fødes nye venskaber i byttehandlen, når vi oplever værdien af det, vi repræsenterer i fælles ånd.

I en af mine podcasts fortæller det ukrainske ledertalent Olga Pernerovska om sine oplevelser af krigen i Kyiv, heriblandt hvad en hverdag i krig har lært hende. Hendes syn på medmenneskelighed har ændret sig, for værdien af at kunne føle et tilhørsforhold til andre er blevet forstærket. Hun fortæller samtidig, at man kun kan føle et tilhørsforhold til andre, hvis man føler et til sig selv.

Måske lærer vi i denne energikrise, hvad der avler energi, og hvad der ikke gør? Måske tvinger energikrisen os til at genopfinde værdien af forbundethed og identificere dét, som dekobler os fra os selv og hinanden? Måske får vi nu mulighed for at gro helt nye tilhørsforhold?

Netop det skete i min familie. Vi lærte, ved at række ud til andre, hvordan et mirakel blev født. For helt ud af det blå opstod et smukt venskab.

Vi havde flere gange betragtet en dejlig, syrisk familie og havde selv for mange ejendele, vi ikke kunne bruge. Vi opsøgte derfor familien og spurgte dem, om de ville have vores ting. Der var meget, og de tog gladeligt imod.

I retur har vi fået den lækreste mad, været til eftermiddagste, vi modtager hjælp, f.eks. til reparation af et hul i dækket sent om aftenen, og det allerbedste er de smil, vink og kærlighed, som vores venskab inviterer til.

’All of us are happy to help you! Do not forget that you are a part of us!’, skriver vores nye venner.

Et mirakel blev født i en energikrise. Sådan oplevede vi det i min familie. Og det lærte os alle fem, hvordan vi kan generere endnu mere energi ved at forbinde os til andre.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.