Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Etårs-kandidater balancerer på en samfundsøkonomisk knivsæg

Kortere kandidatuddannelser kan godt blive en gevinst for samfundet. Men hvis afkortningen sker på bekostning af kandidaternes efterfølgende produktivitet, bliver samfundet fattigere. Derfor skal regeringens forslag om 1-årige kandidater tænkes meget grundigt igennem.

Ninja Ritter Klejnstrup, seniorøkonom i Kraka og Ulrik Beck, cheføkonom i Kraka

Hvis regeringens forslag om at halvere længden på en del af kandidatuddannelserne skal være en god samfundsøkonomisk forretning, er det afgørende, at afkortningen ikke fører til dårligere kandidater. Selv en ganske lille nedgang i kandidaternes produktivitet vil nemlig resultere i et samfundsøkonomisk tab.

En afkortning af kandidatuddannelserne kan godt bidrage positivt til samfundsøkonomien. Uddannelserne bliver billigere, når man gør dem kortere. Og behovet for forvridende skattefinansiering bliver mindre. Samtidig kan kandidaterne arbejde længere, når de er klar til arbejdsmarkedet et år tidligere. Hvis reformen ikke forringer kandidaternes produktivitet på arbejdsmarkedet, forbedrer den derfor samfundsøkonomien.

Omvendt er der en stor forskningslitteratur, som dokumenterer en positiv sammenhæng mellem uddannelse og produktivitet. Hvis afkortningen gør kandidaterne mindre produktive, kan den samlede effekt på samfundsøkonomien hurtigt blive negativ.

Eksempel viser, hvor lidt der skal til

Vi har foretaget en eksempelberegning af den samfundsøkonomiske effekt af en reduktion i uddannelseslængden. I vores regneeksempel kan det give en gevinst for samfundet på ca. 430.000 kr. per kandidat, hvis uddannelsen bliver et år kortere. Det gælder, hvis afkortningen ikke påvirker kandidaternes efterfølgende produktivitet. Men hvis en 1-årskandidat tjener over 1.600 kr. mindre om måneden end 2-årskandidaten, vender regnestykket til et samfundsøkonomisk tab.

Til sammenligning har en undersøgelse fra DJØF fundet, at nyuddannede kandidater i det private i 2018 i gennemsnit tjente ca. 6.500 kroner mere om måneden end nyuddannede bachelorer. For kandidater og bachelorer med ca. 25 år på arbejdsmarkedet, var forskellen over 23.000 kroner.

Reformforslaget indeholder tiltag, som skal sørge for, at reformen giver kandidaterne en højere produktivitet frem for en lavere. Feks. bliver uddannelsestaxameteret øget med 40 pct., der bliver indført en bund under det årlige timetal og efteruddannelsesmulighederne bliver forbedret. Vi mener derfor ikke, at det kan udelukkes, at forslaget kan lykkes med at øge både produktivitet og arbejdsudbud.

Hvis forslaget bliver vedtaget, skal politikerne og det reformudvalg, der efter planen skal tilrettelægge implementeringen, overveje meget nøje hvilke uddannelser, der kan omlægges og hvordan. Man kan blandt andet se på, om der er uddannelser, hvor forskellen i løn og jobmuligheder mellem kandidater og bachelorer er relativt lille. Eller uddannelser, hvor der er meget høj variation i kandidaternes løn.

Høj lønvariation kan tyde på, at ikke alle får lige meget ud af uddannelsen. Nogle ville måske have mere gavn af en anden uddannelsesstruktur. Man bør gå fordomsfrit til opgaven og f.eks. ikke på forhånd lægge sig fast på, hvor stor en andel af uddannelserne der skal omlægges. Ellers kan den samfundsøkonomiske gevinst hurtigt blive til et tab.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.