Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Krisen bliver lakmusprøve på boligejernes evne til at prioritere

Denne krise skal svedes ud og kan ikke tackles med en redningskrans i form af lave renter eller gaver fra politikerne. Heldigvis har boligejerne noget at tære på.

Mikkel Høegh

Enhver krise har sin egen historie og er forskellig fra den forrige krise. Det gælder også denne energikrise, som er noget anderledes end 1970’ernes energikrise.

Den helt store forskel set med mine briller er, at dansk økonomi og de danske husholdninger står et helt andet sted rent økonomisk. I gennemsnit er danskernes økonomi således bomstærk. De danske boligejere er velkonsoliderede og burde derfor kunne gå igennem denne krise. Muligvis ikke uden at skulle prioritere sine ressourcer, men dog ikke anderledes, end at en velforberedt Tour de France-rytter får kæmpet sig op over Alpe d’Huez og brugt sine depoter.

Nogen kommer nærmest svævende over de grumme stigninger i høj kadence og lavt gear, andre med tungere ballast får kæmpet sig over med et tungt og malende tråd i gruppettoen - feltets bagtrop. Jeg siger ikke, at det bliver nemt, men langt de fleste kommer over.

Det vil også være tilfældet i denne krise. Som sagt er danskernes økonomi i gennemsnit stærk. Det interessante set med kreditmæssige briller er imidlertid, hvordan den tunge hale – altså dem der kommer dryssende efter gruppettoen kommer i mål.

De mest udsatte er formentlig dem med variabelt forrentede lån. Den første prøve på det kommer til januar-terminen, hvor dem der fik ny rente til oktober-refinansieringen, skal betale den nye høje rente første gang. Umiddelbart steg renten fra cirka nul til knap 2 pct. for låntagere med F1-lån. En stigning der kan mærkes. Til det er der dog to ting, der er værd at holde fast i.

For det første er niveauet stadigvæk lavt i et historisk perspektiv. Boligejerne har således prøvet det, der er værre. For det andet er alle de boligejere, der er kommet ind i folden siden finanskrisen, godkendt til at kunne sidde med 4 pct. i rente eller højere. Den politik vil nu stå sin prøve og bør tage brodden af antallet af ulykkelige tilfælde, der må give op og stå af cyklen. Givet at politikken som minimum går op til 4 pct., er vi ”kun” cirka halvvejs i forhold til stresstesten målt fra oktober-refinansieringen.

Det betyder, at der bør være plads og noget luft til også at betale de høje energiregninger med.

En anden ting, der normalt har stor betydning, er udviklingen i ledigheden. Ofte er der ret god sammenhæng mellem antallet af nødlidende ejendomme og arbejdsløsheden. Her spiller det ind, at dansk økonomi er bomstærk. Beskæftigelsen er som bekendt rekordhøj, hvorfor udgangspunktet til at modstå en krise også på denne front er god.

Nok kommer ledigheden utvivlsomt til at stige, men det vil næppe være urealistisk at tro, at nogle af dem, der er kommet i beskæftigelse i den seneste optur, trods alt vil bide sig fast på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder har i frisk erindring, hvad det vil sige at mangle arbejdskraft.

Langt de fleste boligejere vil kunne holde skindet på næsen, hvis de har købt bolig med lang tidshorisont.

Mikkel Høegh

Det sidste forhold, der får stor betydning for boligmarkedet, er tiden. Tiden arbejder for boligmarkedet, fordi denne krise er en krise, der skal svedes ud. Der kommer ikke en redningspakke fra centralbankerne denne gang i form af voldsomt lavere renter. Det tillader det inflationære tryk ikke. Der burde heller ikke komme en masse hjælp fra politisk hold, da det blot skaber mere efterspørgsel og dermed øger det inflationære tryk.

Nu har vi valgkamp, så det er ikke guld og grønne skove, der mangler. Det ændrer imidlertid ikke på, at den hjælp der loves, er forholdsvis marginal og langt hen ad vejen rettet mod de svageste. De bor ikke i ejerboliger.

Når tiden arbejder for boligmarkedet, handler det om, at der over tid vil komme en løsning på nogle af de udbudsforhold, der netop nu presser økonomien. Hertil kommer, at langt de fleste boligejere vil kunne holde skindet på næsen, hvis de har købt bolig med lang tidshorisont. Ejendomspriserne retter sig ofte ret hurtigt efter en krise på langt de fleste geografier. Så har man købt bolig med en horisont på 10 år eller mere, skal man nok komme derfra med skindet på næsen.

Den vej rundt spiller det også ind, at i de større byer, hvor priserne formentlig vil falde mest, er der ikke en masse substitutionsmuligheder. Det betyder, at man ikke bare med et snuptag kan finde en anden og billigere bolig under en rekonstruktion af økonomien. Aktuelt er nybyggeriet gået i stå og holder befolkningsfremskrivningerne, kommer der også i fremtiden mangel på boliger - og dermed vil vi se stigende priser igen. Så det gælder om at kunne prioritere og udnytte sine ressourcer bedst muligt, så skal vi nok få svedt denne krise ud.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.