Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Sådan kan iværksættere skaffe milliarder til statskassen

I Danmark har vi masser af idéer, men spørgsmålet er, om der er risikovillige penge nok under en recession. Derfor bør staten komme i spil som medejer af danske iværksættervirksomheder med mulighed for at høste gevinster ved senere frasalg.

Werner Valeur

Hvorfor træder staten ikke mere på speederen og bliver ejer af startup-virksomheder? Jeg er serieiværksætter og har solgt seks virksomheder, som jeg har stiftet og sammen med mine teams bygget op fra bunden. Derfor undrer det mig, at politikerne ikke ser det som en oplagt mulighed, at staten deltager i festen. Det ville potentielt kunne få millioner eller sågar milliarder til at trille tilbage i statskassen til gavn for hele Danmark.

Utopi? Nej, slet ikke. Vi har allerede Vækstfonden, der er statsejet, og som primært udlåner offentlige penge til etablerede danske startups. Det fungerer fint: Siden Vækstfondens start i 1992, hvor der blev tilført 2 mia. kr., var egenkapitalen ved udgangen af 2019 vokset til over 6 mia. kr.

Fonden udgør en fin balance mellem banker og investorer, vel at mærke uden at undergrave deres markeder, men blot ved at supplere. Det skulle politikerne udnytte noget mere og tage skridtet videre: I stedet for blot at udlåne penge og måske få en lille upside ved et eventuelt exit kunne Vækstfonden træde ind i reelle ejerskaber. Og nej, jeg taler naturligvis ikke om, at staten skal have kontrollen over disse virksomheder, det lader vi fortsat iværksætterne om.

Dermed ville iværksætterne få endnu en finansieringskilde til at skabe vækst og samtidig bevare muligheden for fortsat at optage lån eller afgive reelt ejerskab mod kapitalindskud. Det ville være en god løsning til at pushe endnu flere gode idéer ud i virkeligheden i en tid, hvor vi ser ind i en recession. Herved ville der skabes flere arbejdspladser, og Danmark ville komme styrket ud på den anden side.

Helt lavpraktisk skulle en iværksætter med en god idé kunne få adgang til f.eks. 10 millioner kr. for 10 pct. af sin virksomhed. Hvis projektet går godt, og virksomheden efterfølgende sælges for f.eks. en milliard, ruller der 100 millioner retur til staten. Med 10 sådanne exits er det en milliard, og med en målsætning på 1.000 virksomheder bliver tallet 100 milliarder – penge, der kan gå til den grønne omstilling, vores børn, hospitaler eller noget fjerde.

Det vigtige er naturligvis ikke afkastets størrelse, som jo er hypotetisk, men at modellen er testet og virker for markedet. Det kunne staten også få glæde af. For ja, statens penge kan vækste noget stort større ligeså godt som andre passive investorers penge kan.

Jamen, er det ikke lige lovlig opfindsomt at lade staten være med i startups – risikoen er jo ganske stor, kunne de passivt-reaktive typer måske tænke? Nej, det er ikke for opfindsomt at gøre Danmark til startup-nation nummer 1 på verdensranglisten. Staten ejer jo allerede virksomheder. Ørsted er et fint eksempel, som viser, hvor mange penge der ligger gemt i at være ejer af noget eftertragtet.

I Danmark har vi masser af idéer, men spørgsmålet er, om der er nok risikovillige penge. Jeg vil hævde, at vi langtfra har nået til et mætningspunkt. Desuden kan iværksættere jo fortsat selv bestemme, om de vil være delvist statsejede eller ej.

Men kan det så ikke ødelægge det frie marked? Jo, det kan skade markedet, og vi har da også set, at Vækstfonden er gået for langt, f.eks. når den udnævner danskere til særlister fra udvalgte business angles, der promoveres og måske endda får adgang til særlige fordele, som andre er afskåret fra.

Derfor skal det selvfølgelig overvejes, hvordan man undgår at skævvride markedet. Et konkret tiltag kunne være, at før Vækstfonden træder ind i et selskab, skal der minimum være én anden privat investor, som ud fra en identisk værdiansættelse matcher beløbet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.