Krisen kan blive vendepunkt for kvindelige startups
Når krisen kradser, søger investorkapitalen gerne hen mod de mest solide cases. Det kan være vendepunktet for startups med kvindelige stiftere, der rent faktisk præsterer en højere omsætning end mænd, men alligevel oftere går glip af kapital.
Efter flere år med rekordhøje værdiansættelser og store kapitalindsprøjtninger skal de danske startups nu ud og kæmpe hårdere for at rejse kapital til deres iværksætterdrømme. Stemningen er vendt, i takt med at udfordringerne tårner sig op for dansk økonomi.
Vi hører allerede nu, at mange danske startups mærker, at det er sværere at få kapital. Det er et stort problem, for uden penge er det svært at udvikle sig og skalere.
De ”gode gamle dage” er ellers kun et lille år tilbage. Venturekapitalfonde investerede 11,9 mia. euro i nordiske startups i 2021, som var en stigning på hele 109 pct. fra rekordniveauet i 2020. Der har været fuld smæk på.
Hos mine kolleger i Nordeas Startup & Growth har de også haft travlt med rekordmange matchmaking-events på tværs af vores netværk af investeringsfonde og attraktive startups. Vi hjælper stadig danske startups med finansieringsløsninger og funding gennem vores netværk, men det sker nu i en træls kontekst af kriser, øget usikkerhed og betydelig risiko for recession.
Når kriser kradser, vil nogle selskaber klare sig, mens andre får det svært. Dem med de stærkeste cases er de mest overlevelsesparate. Derfor vil vi også se, at investorerne i højere grad søger mod de stabile selskaber, der har vist, at de kan tjene penge.
Det tænder for mig et lille lys i krisens mørke. For måske kan krisen være det vigtige vendepunkt, der skal til, for at selskaber med kvindelige stiftere får den opmærksomhed (og kapitalindsprøjtning), de fortjener.
Sagen er nemlig den, at der er 25 pct. større omsætning i startups med kun kvindelige stiftere sammenlignet med selskaber med kun mænd i stifterkredsen, ifølge Dansk Erhvervs seneste rapport. Alligevel er det kun godt 1,5 pct. af venturekapitalen i Danmark, der lander hos selskaber med udelukkende kvindelige stiftere.
Samme billede tegner sig, når man kigger på andre investortyper; Startups med kun kvindelige stiftere får typisk under 1 pct. af den samlede investerede kapital. Vi skal selvfølgelig tage med i ligningen, at der også er færre startups med kvindelige stiftere. Men det ændrer ikke ved det faktum, at kvindelige stiftere er gode til at få rigtig meget ud af de (færre) penge, de får.
Netop det kan vise sig at være en kæmpe styrke i en periode med stor usikkerhed. I usikre tider kan selskaber med kvindelige stiftere meget vel være den sikre havn, som mange investorer vil søge hen imod.
Det kan sætte skub i en positiv spiral, fordi flere succeshistorier vil få flere kvinder til at blive iværksættere (i dag er kun hver fjerde danske iværksætter en kvinde ifølge Fonden for Entreprenørskab). Det betyder flere rollemodeller for de næste generationer.
Dansk erhvervsliv skriger på flere iværksættere til at skabe vækst, innovation og flere arbejdspladser. Det er helt fantastisk, når det for nyligt lykkedes de danske techselskaber som samlet branche at fordoble sig målt på antal ansatte i løbet af blot et år. Det er vanvittigt flot, og de succeshistorier har vi brug for mange flere af.
Vi ved alle sammen, at kvinder udgør et kæmpe uudnyttet potentiale, når vi taler om iværksætteri. Vi ved desværre også, at alt for mange barrierer i dag står i vejen for, at flere kvinder stifter egen virksomhed. Frygten for ikke at have fast indkomst er en af de allerstørste hæmsko, ligesom også mangel på kapital fylder.
En større økonomisk medvind fra investorer kan være det vigtige skub, der får flere kvinder til at få eget cvr-nummer. Mit håb er, at den aktuelle krisestemning bliver den anledning, der får det til at ske. Det vil være et vigtigt lyspunkt i en lidt mørk tid.