Så er der slagtilbud på afgiftslettelser i de politiske supermarkeder

Først corona, så krigen i Ukraine, energikrise og tårnhøj inflation. Sidstnævnte ramte 10 pct. i september. På den baggrund kan man godt forstå, at forbrugerne hænger med næbbet. Pessimismen i befolkningen afspejler sig i forbrugertilliden, der i september nåede det laveste niveau i statistikkens 48-årige historie.

Inflation på 10 pct. er et udtryk for et vægtet gennemsnit af prisstigninger. Underliggende er elektricitet steget med 95 pct. og gas med næsten 190 pct. Det kan mærkes på pengepungen, både i hjemmene og i virksomhederne. Samtidig er det oplagt, at selv om alle rammes, er der nogle, der rammes hårdere end andre.

Fra politisk hold er der udvist – og udvises stadig – stor vilje til at afbøde nogle af de negative konsekvenser. Før sommerferien blev der udbetalt varmecheck. Efter sommerferien er det besluttet at nedsætte elafgiften midlertidigt og etablere en låneordning, så det bliver muligt at udskyde betalinger, når man har fået høje elregninger.

I løbet af valgkampen vil der med sikkerhed komme flere forslag fra politisk hold med henblik på at lindre en del af smerten fra de stigende priser. Men samtidig skal der spares på strømmen på grund af behovet for at gøre os uafhængige af russisk gas og for at indfri 70 pct.-målsætningen. 

Det betyder, at man nøje skal overveje hvilke redskaber, der bruges, og her er midlertidige afgiftslempelser ikke nødvendigvis det bedste svar, hvis ikke de erstattes af en stigende afgift på CO2-udledninger.

Når afgiften sænkes, bliver energien billigere. Det er også formålet, da det mindsker forbrugernes lommesmerter. Men det betyder også, at forbrugerne vil bruge mere energi, end de ellers ville have gjort. Det kan betyde, at prisen eksklusiv afgifter stiger, hvorefter ’hjælpen’ kan vise sig at blive betragteligt mindre end antaget.

Ydermere vil initiativer, der gør el billigere, mindske lysten til at investere i tiltag, der omlægger fra energikilder med stor CO2-udledning til f.eks. el-baserede varmepumper. Det kan forsinke den grønne omstilling og måske endda forhøje prisen på omstillingen på længere sigt.

Der er ingen tvivl om, at mange er ramt hårdt af prisstigningerne, og derfor forstår man godt – ikke mindst i en valgkamp – at politikerne har brug for at signalere, at man tager det alvorligt og gerne vil hjælpe. Men fra en samfundsøkonomisk betragtning, er det værd at holde sig for øje, om de valgte redskaber også er de mest effektive.

Der vil komme mange slagtilbud i de politiske supermarkeder, men som forbruger og som vælger skal man tænke sig godt om. Det er ikke alle varerne, der holder den ventede kvalitet, og det kan blive en dyr fornøjelse at tage imod et tilbud, der er for godt.