Klimaomstilling skal ske med pisk, gulerod og data

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Danmark er i den fordelagtige situation at huse nogle af giganterne inden for vedvarende energi. Alligevel har vi store udfordringer i forhold vores samlede klimaaftryk.

Udover et meget højt forbrug målt pr indbygger falder sektorerne landbrug og transport i øjnene, og på begge områder bør – og kan – vi gå forrest i den grønne omstilling. Danmarks arealudnyttelse er problematisk på den lange bane, fordi afgrøder til animalsk produktion beslaglægger store arealer, og det forringer biodiversiteten.

Et spadestik dybere

Man kan mene, hvad man vil om kødproduktion og -indtag, men faktum er, at de store aktører i landbruget faktisk har erkendt problemerne og deres omfang. De har også igangsat programmer og planer med fokus på at forbedre landbrugets CO2-regnskab og udmeldt ambitiøse mål for udledninger i 2025, 2030 og 2050.

Det er at OK at melde ambitioner ud, som man ikke ved, hvordan man kommer i mål med, så længe man faktisk handler. Virksomheder – både inden for landbrug, transport og andre sektorer - er generelt helt klar på denne dagsorden, og de bidrager med detaljeret viden og erfaring, som vi skal bruge på vejen mod bæredygtighed nationalt og globalt.

Dermed udelukker jeg ikke, at der kan blive brug for at svinge en pisk og ikke kun lokke med gulerødder. Om de når i mål, må tiden nemlig vise, og måske skal politikerne træffe nogle svære valg om at regulere. Faktum er, at det globale kødforbrug stiger, så hvis nogen kan lykkes med en mere klimavenlig animalsk produktion, vil det være i alles interesse – regulering eller ej. Også hvis der skal reguleres, kræver det data at vide, hvad der skal reguleres, og hvordan det gøre mest effektivt. Vi skal så at sige straffe de rigtige ting.

Data er på vej

Det helt afgørende er, at vi nu skaffer relevante data og mere viden.

Danish Crown indhenter eksempelvis data fra alle led i kæden fra foder over landmændenes produktion til færdigt produkt for at forstå, hvorfor og hvordan nogle producenter kan producere mere klimavenligt end andre. På længere sigt vil man blive i stand til at deklarere klimaaftrykket af det enkelte produkt og klimaoptimere produktionen. I sidste ende får vi som forbrugere mulighed for at forstå vores eget klimaaftryk og træffe vores egne valg. Og politikerne har data der kan understøtte eventuel regulering på den smartest mulige måde.

Det er samarbejdslinjen - kombinationen af investering i kompetence og innovation, en aktiv industrisektor og politisk regulering – som har gjort Danmark til en global spiller inden for vindkraft. Vi skal absolut gå efter at kombinere økonomisk og klimamæssig bæredygtighed i andre sektorers omstillingsproces, men det er klart, at vi har meget travlt.

Jeg tror, at det kommer til at gøre ondt nogle steder. Regulering kan næppe undgås, men vi skal sikre, at den offentlige intervention gør så lidt ondt som muligt og bidrager mest mulig til innovation og dermed til eksportpotentiale og reelle løsninger på eksempelvis verdens appetit på kød.

Vi bør under alle omstændigheder først generere indsigt i, hvordan klimaaftrykket er sammensat og kan påvirkes. Med disse data kan vi udforske, hvad vi kan opnå med innovative teknologier, og vi kan også belønne og straffe så intelligent som muligt.

Derfor skal vi byde initiativer fra eksempelvis Mærsk, Arla, DLG og Danish Crown velkommen. De forstår, at når man er en del af problemet, bør man også være en del af løsningen. Kritikken skal rettes mod de selskaber og de sektorer, som intet foretager sig, og som tror, at den der lever stille, lever godt.