Vi skal fremtidssikre Danmark
Valgkampen skal selvfølgelig også handle om erhvervslivets vilkår. For uden et stærkt erhvervsliv kan vi ikke have et stærkt velfærdssamfund. Erhvervslivets tre hovedprioriteter er mangel på arbejdskraft, klima og velfærd.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Så er valgkampen i fuld gang. Danskerne skal til valgurnerne den 1. november og sammensætte et nyt Folketing.
Lad det være sagt med det samme, for vi kommer ikke uden om det: Valget sker i måske den mørkeste skygge, jeg har oplevet i min tid. Der er krig i Ukraine, og intet tyder på, at hverken den eller energikrisen stopper lige foreløbig. Samtidig buldrer inflationen derudaf, og de højere priser på faktisk alting, gør ondt både herhjemme og i resten af verden.
Det bliver ikke bedre af, at der ikke er nogen nemme løsninger.
For det er klart, at både befolkninger og politikere gerne vil gøre noget for at afbøde situationen, men politiske tiltag kan gøre ondt værre. Forstærke inflationen og dermed forlænge krisens levetid.
Derfor er det også lovende toner, vi hører fra et bredt flertal af Folketinget. Det anerkendes, at der er behov for en stram økonomi, fokus på reformer og på at sikre fremtidens velfærd gennem øget offentligt-privat samarbejde. Og det er Dansk Erhvervs håb og opfordring, at denne ansvarlige tilgang bliver en rød tråd gennem hele valgkampen.
For selvfølgelig skal vi tale om, hvad vi har af ønsker til vores samfund. Hvordan vi gerne vil styre og forbedre den velfærd, som vi sætter så stor pris på, og som kommer både borgere og samfund til gode. Men vi skal også tale om, hvor pengene skal komme fra. Hvordan vi får råd til de mange ønsker og krav fra borgerne, som næppe bliver færre i de kommende år.
Selvfølgelig er mange - og med rette - bekymrede for den aktuelle situation, herunder den økonomiske, hvor en del virksomheder og borgere får uro i maven, når de tænker på udfordringerne, der venter i den vinter, der ligger foran os. Det fylder, og det er kun naturligt. Men vi må også tænke på og tale om den lidt længere bane. Hvordan vi styrker og fremtidssikrer vores samfund.
For tag ikke fejl: Hvis ikke vi som samfund handler, så har vi slet ikke noget velfærdssamfund i fremtiden. Og den fremtid er tættere på, end jeg bryder mig om at tænke på.
Det kan næsten holde mig vågen om natten at tænke på, at vi frem mod 2030 kommer til at mangle 90.000 nye kollegaer. Det er altså om bare otte år, at vi ser ind i en mangelsituation, som er aldeles uholdbar.
Den gode nyhed er så, at kuren er klar. Vi kan ikke længere leve på fortidens i øvrigt gode og ansvarlige reformer. Vi skal i gang med nye, som passer i de tider og de udfordringer, som vi står overfor.
I Dansk Erhverv har vi lanceret vores egen 2030-plan, som vil øge beskæftigelsen med 53.800 og give et overskud på 2,2 milliarder kroner. Vores plan indeholder en bred vifte af initiativer, som trækker i den rigtige retning.
For eksempel foreslår vi en sænkelse af selskabsskatten fra 22 til 19 procent, bedre adgang til kapital for iværksættere, øget beskæftigelsesfradrag, en videreførelse af mindrereguleringen af SU og dagpenge og at sænke indtægtsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft permanent til 360.000 kroner.
I forhold til udenlandsk arbejdskraft er der også alt for meget bureaukrati og for mange benspænd, der gør livet unødigt besværligt for både virksomhederne og de udenlandske kollegaer, som vi jo har så hårdt brug for. Det skal der også gøres noget ved.
Dansk Erhvervs plan er klar og lige til at gå til. Det er faktisk bare for Folketingets partier at slå op i vores plan og lade sig inspirere.
Men lige så vigtigt som økonomien er klimaet. Kloden plages af klimaforandringer, og vi ser fortsat temperaturrekorder som følge af klimaforandringer.
Den seneste årlige rapport om klimaets tilstand fra Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) viser, at verdenshavene er varmere end nogensinde. Og smeltende iskapper har bidraget til, at havniveauet har nået nye højder. Og konsekvenserne kommer stadigt tættere på.
Forskning peger på, at den globale opvarmning var med til at forværre de ekstreme regnfald i Tyskland og Belgien, som kostede mere end 220 mennesker livet og forårsagede massive ødelæggelser.
Nu er der så også sket det, at energi- og klimapolitik er blevet sikkerhedspolitik. Det var i forvejen en bunden og hastende opgave at handle på klimaet, og den aktuelle situation gør det bare endnu mere nødvendigt og akut at handle i forhold til at sikre udbygning af vedvarende energi herhjemme.
Derfor indeholder Dansk Erhvervs 2030-plan en grøn investeringsramme på syv milliarder kroner, som skal bruges til at styrke den grønne omstilling i Danmark.
Det vil gavne dansk erhvervsliv, og det vil sætte fart under frigørelsen af russisk gas, som bliver afgørende i de kommende år frem mod 2030. Det kunne for eksempel være nye investeringer i et elektrificerings- og energieffektiviseringsfradrag, der vil gøre det mere attraktivt i at gå fra gas til el.
For den triste tilstand lige nu er, at udbygningen af vedvarende energi både på land og til vands næsten er gået i stå. På land er en af hovedårsagerne en langsom og bureaukratisk tung sagsbehandling af ansøgninger. Og så ser vi også årelange klagesager om mus, ænder og andre dyr.
Dansk Erhverv foreslår derfor, at der bliver indført en grøn behandlingsgaranti, så ansøgere får svar på deres ansøgninger inden for ét år, og eventuelle klagesager skal afgøres inden for et år.
Og så er der den vigtige velfærd. Den er ikke kun vigtig for borgerne, den er også vigtig for erhvervslivet. For det er vores velfærdssamfund, der er med til at sikre erhvervslivet gode rammer. Og omvendt sikrer erhvervslivet, at vi kan have et velfærdssamfund.
Men som samfund står vi overfor nogle store udfordringer, som i de kommende år vil sætte os under et hårdt pres. For at sige det, som det er: Flere kronikere og ældre betyder, at der behov for at fremtidssikre velfærden.
Hvis vi fremskriver den velfærd, vi leverer i dag, så ser vi ind i helt uoverstigelige udfordringer både i forhold til finansiering, rekruttering og organisering. Der er hverken penge eller personale nok til at møde de stigende krav. For danskerne vil vælge selv, og de stiller fortsat større krav til kvaliteten.
Vi kan kun nå i mål via samarbejde. Det er helt nødvendigt, at vi bliver bedre til at inddrage private, selvejende og civilsamfundet i velfærden, så velfærden altid tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, muligheder og ret til frit valg. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at mere end to ud af tre danskere finder egen selvbestemmelse vigtig, når det gælder velfærdstilbud.
Danmark har brug for endnu mere frit valg – ikke bare inden for velfærden, men også indenfor for eksempel sygehusydelser så som rehabilitering, sygepleje, fertilitetsbehandling og meget mere. Der skal simpelthen ikke være velfærd, hvor borgerne ikke kan vælge mellem to forskellige leverandører.
Det vil være en regulær nyskabelse og for alvor gøre en forskel for borgerne. Der skal være et reelt, frit velfærdsvalg for alle danskere. Den tid, hvor danskerne bliver tilbudt én offentlig løsning, må blive fortid. For danskerne ønsker noget andet. De ønsker øget indflydelse på eget liv, uanset hvor i livet, de befinder, og det skal et velfærdssamfund kunne levere på.
Erhvervslivets prioriteringer i både den indeværende valgkamp og valgperiode er klare. Der er brug for hurtig handling, når det gælder erhvervslivets rammevilkår og langsigtede reformer, der sikrer fremtidens arbejdsmarked, hurtigere udrulning af vedvarende energi og en styrkelse af det frie valg i velfærden. Det er dét, der skal til, hvis vi skal fremtidssikre Danmark.
Det er det klare budskab til en kommende regering, hvordan den end må komme til at se ud.


