Det haster med udskydelse af coronalån

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mange virksomheder lever fortsat i skyggen af corona med store lån, der skal betales af på kort tid og til en høj rente. Heldigvis begynder man politisk efterhånden at få øjnene op for udfordringerne. Flere partier lancerede en udskydelse af coronalånene som en del af deres valgudspil. Det gælder blandt andet landets største parti, Socialdemokratiet, der aktuelt forhandler om regeringsmagten.

Det er dog ikke nok med fine ord og politiske udspil. Det er vigtigt med hurtig handling. Flere erhvervsdrivende, der ellers står med en fornuftig forretning, risikerer at gå konkurs på grund af de enormt store afdrag, de er nødt til at lægge for deres coronalån, mens de venter på, at politikerne får truffet en beslutning om udskydelse af lånene.

Timingen er derfor altafgørende. Det kan ikke siges tydeligt nok. Der er brug for, at politikerne forpligter sig hurtigst muligt, og melder ud med en væsentlig forlængelse af betalingstiden for de små og mellemstore virksomheders coronalån. Den udmelding kan passende komme som en del af et nyt forståelsespapir. Der bør som minimum være tale om en forlængelse fra de nuværende to år til mindst fire år eller gerne længere.

Hvis forlængelsen først kommer et godt stykke inde i næste år, vil flere virksomheder være gået konkurs i mellemtiden. Og hvis det sker, mister staten også hele coronalånet. Samtidig er mange af virksomhederne enkeltmandsvirksomheder, hvor ejeren hæfter personligt med sin egen formue. Det kan dermed få store personlige konsekvenser, hvis politikerne tøver for længe.

Op mod 14.000 virksomheder har stadigt et coronalån hos Skat, der skal betales tilbage på 24 måneder til en høj rente, der for en privatperson ville svare til over 12 procent årligt. Her er det interessant, at de lån virksomheder kan tage for at betale deres energiregninger, har en rente på omkring 4 procent og en meget længere tilbagebetalingsperiode.

Vi savner en forklaring på, hvorfor der er forskel på coronalån og lån til energiregninger. Særligt når man tænker på, at en del af coronalånene blev optaget for at holde deres ansatte i beskæftigelse, da coronakrisen var på sit højeste. Det, der dengang blev kaldt samfundssind, rammer nu virksomhederne i nakken.

De ramte virksomheder er f.eks. bowlinghaller, fitnesscentre og mange andre virksomheder, der risikerer at måtte dreje nøglen om og afskedige medarbejdere. Vigtige arbejdspladser forsvinder i de små lokalsamfund og menneskers livsværk går op i den blå luft. For både den historiske inflation, energikrise og verdensomspændende forsyningsproblematik spænder ben for mange små og mellemstore virksomheder, der kæmper med næb og kløer for at holde sig oven vande. De har ikke nået at tjene penge hjem efter nedlukningen, og bankerne siger nej.

Det er derfor afgørende, at der kommer en håndsrækning fra Christiansborg inden nytår, så de mindre erhvervsdrivende undgår at gå fra hus og hjem og i stedet kan komme op til overfladen og få den ilt, der skal til, for at de kan komme ud på den anden side af krisen.