Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Pas på at de små selvstændige ikke bliver overset i erhvervspolitikken

De klipper dit hår, fikser din håndvask eller driver en kiosk. Danmarks 200.000 små selvstændige er så forskellige, at de nemt bliver overset. Det er på tide, at politikerne får øjnene op for, hvor vigtige de er for vores samfund.

Alessandro Justesen

De selvstændige udgør 5 pct. af vælgerskaren, der er omkring 200.000 af dem i Danmark, men de kom ikke til at fylde ret meget i valgkampen.

Det er måske ikke så mærkeligt set i lyset af, at en freelancegrafiker i København har helt andre udfordringer end en frisør i Herning. Men i Danmark har vi en lang tradition for, at små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i vores erhvervsliv, og det er vigtigt, at politikerne også lytter til dem, selv om de sjældent råber højt.

I Billy er vi i kontakt med mange tusinde små selvstændige, som vi hjælper med regnskaber, og i forbindelse med valgkampen spurgte vi dem, hvilke problemer der står øverst på deres dagsorden.

Vi fik svar fra over 1.300 selvstændige fra meget forskellige brancher fordelt over hele Danmark, og på trods af forskellighederne var det tydeligt, at de kæmper med mange fælles problemer.

Stort set alle selvstændige ønsker, at politikerne mindsker de administrative byrder for selvstændige og forenkler dagpengeområdet, så flere får samme sikkerhed som almindelige lønmodtagere.

Ni ud af ti selvstændige er f.eks. enige i, at reglerne for sygedagpenge for selvstændige skal forbedres, så man tager hensyn til, at selvstændige ikke har en arbejdsplads, der tager over for dem ved sygdom.

Knap ni ud af ti selvstændige er også enige i, at dagpengemulighederne for selvstændige skal ligestilles med lønmodtagere, så f.eks. en periode uden indtægt, men med salgsarbejde i egen virksomhed, også tæller med i optjeningen af dagpengeret.

Det er min egen erfaring, at mange selvstændige har en stærk identitet omkring netop selvstændighed og frihed, men at det nogle gange er unødvendigt besværligt at vælge den arbejdsform i vores samfund, fordi mange regler tager udgangspunkt i vilkårene for almindelige lønmodtagere.

Den høje inflation, energipriser og stigende renter kan i den kommende tid få flere af vores små selvstændige til at kaste håndklædet i ringen og opgive at drive virksomhed. Derfor er det vigtigt, at politikerne husker dem, når den kommende erhvervspolitik skal strikkes sammen.

Det kan tage ugevis at åbne en erhvervskonto

Et andet væsentligt problem, som mange selvstændige kæmper med, er noget så enkelt som at åbne en konto i en bank.

Hvidvaskreglerne har gjort det så kompliceret, at en bankkonto til en ny virksomhed typisk koster omkring 5.000 kr. Prisen skyldes bankernes tidskrævende “know your customer”-procedurer, som de skal gennemføre for alle kunder, og i den periode kan den nye selvstændige ikke modtage betaling fra kunder.

Mere end otte ud af 10 selvstændige har i vores undersøgelse svaret, at de er enige i, at det skal gøres lettere og billigere for selvstændige at åbne en erhvervskonto i en bank ved at forenkle kravene til bl.a. bankernes hvidvasktjek.

I forbindelse med undersøgelsen kontaktede vi også de daværende erhvervsordførere for at høre, i hvor høj grad politikernes holdninger matchede de selvstændiges. Der var på de fleste områder enighed om at forbedre vilkårene for små virksomheder. Men nu er vi på den anden side af valget, og regeringsforhandlingerne er endnu ikke afsluttet.

Jeg håber, at den kommende erhvervsminister vil huske de selvstændige og ikke lade deres udfordringer drukne i alle de mange andre udfordringer, som den nye regering skal løse.

De små selvstændige er modige risikotagere, som Danmark har brug for til at drive udviklingen frem. De udlever ikke bare deres egen drøm, men de bidrager med arbejdspladser og sund økonomi til Danmarks fremtid.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.