Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Prøvelsernes tid er næppe forbi for din privatøkonomi

Efter de seneste ugers længe ventede optur på aktiemarkedet er chokket over dykket gennem 2022 langt om længe ved at lægge sig. Prøvelse nr. 1 er muligvis overstået for privatøkonomien, men nye prøvelser kan meget vel vente i kulissen.

Lone Kjærgaard. Foto: Anne Kring

Chokket over det store fald på aktiemarkedet gennem det meste er 2022 er så småt ved at lægge sig. De seneste uger har vi været vidne til et mindre aktierally efter 10 lange, seje måneder, hvor aktier stort set kun har kendt én vej: Nedad.

Prisfald på aktier gør ondt på mange. Vi rammes alle på vores pensioner, og efter en investeringslysten periode under corona rammes flere også på aktiebeholdningerne i frie depoter. Afhængig af risikoprofil, pensionsselskab og ordning taler vi fald på pensionerne i størrelsesordenen 10-20 pct.

Læg dertil, at inflationen er steget med raketfart. Dermed er formuernes købekraft reduceret med både faldet i kurserne og med stigningen i forbrugerpriserne.

Udviklingen står i dyb kontrast til det, vi har været vant til de forudgående år. I 10’erne var vores pensioner på en næsten uafbrudt lang rejse opad – og dette vel at mærke i en periode, hvor inflationen var under 1 pct. i de fleste år.

Vi skal selvfølgelig drage et lettelsens suk over bedringen på aktiemarkedet, men desværre indikerer alt for meget, at prøvelsernes tid endnu ikke er forbi for privatøkonomien.

Som i et eventyr efterfølges én prøvelse af nr. 2 og nr. 3, der ofte kan være endnu værre end den første. For alt for meget indikerer desværre, at vi styrer mod en eller anden grad af realøkonomisk nedtur.

De forudgående mange måneder med fald på de finansielle markeder er et velkendt forvarsel. De ’hysteriske kællinger’ på verdens børser er de første til at ane skærene i horisonten, og derfor står aktiemarkederne altid først for tur. Til gengæld er det som regel ret hurtigt overstået.

Prøvelse nr. 2 er vi så småt ved at tage hul på: Boligmarkedet fryser til is. Kursfaldet på aktier afløses af prisfald på aktiver, der er tungere og dyrere at omsætte som f.eks. ejendomme.

Under finanskrisen faldt aktiemarkedet 50 pct. i løbet af 17 måneder. Der gik til gengæld en rum tid, inden prisfaldet på boligmarkedet rigtig satte ind, og faldet forløb over længere tid. Det tog ca. 2,5 år, før priserne på ejerlejligheder og huse gik fra top til bund. For sommerhuse skulle der gå næsten otte år.

For flertallet af danskere opleves prøvelse nr. 2 langt værre end prøvelse nr. 1.

For de fleste er det livets største økonomiske investering – og den finansieres med en egenkapital, der ofte er lavere end 20 pct. Gearing kalder vi det med et knapt så positivt ladet ord.

Konsekvensen er, at et boligprisfald på mere end 20 pct. gør flere teknisk insolvente. Vi bliver stavnsbundne. Jeg er så gammel, at jeg tydeligt husker alt for mange skæbner efter finanskrisen, der havnede i den triste situation. Når kærligheden mellem et stavnsbundet par brister, bliver det mere end en privatøkonomisk tragedie. Man er uønsket bundet sammen af en økonomisk lænke.

Den tredje prøvelse er om muligt den langt hårdeste for dem, den rammer: Stigende ledighed.

Under finanskrisen begyndte ledigheden først at tikke op i september 2008, hvor prisfaldet på både aktie- og boligmarkedet allerede var i gang. Først helt hen i 2013 begyndte ledigheden for alvor at falde igen.

Den nedgang, vi formentlig kigger ind i, er forskellig fra andre nedgange – også fra finanskrisen. En væsentlig forskel er, at banksystemet i dag har en langt bedre kapitalpolstring og likviditet. Gældsætningen i husholdningerne er også mindre end den gang. Til gengæld blev renterne sænket af verdens centralbanker kort tid efter krakket i Lehman Brothers.

Det sker ikke denne gang. This time IS different.

Inflationen er kommet buldrende, så der er ingen hjælpere, som der ellers så ofte er i eventyr. Helten må selv stå prøvelserne igennem. Som i alle eventyr ender det dog lykkeligt til sidst. Men denne gang undgår vi næppe en lavkonjunktur, inden morgenlyset finder tilbage.

Lavkonjunkturen fører ofte et fald i inflationen og markedsrenterne med sig. Sidstnævnte ser vi allerede begyndende glimt af. For ikke længe siden blev nye boligkøbere præsenteret for realkreditlån med 6 pct. i rente. Det er nu 4 pct.

Det er ikke et lysegrønt billede, vi kigger ind i, men markedet tilpasser sig heldigvis også uden hjælpere – og derfor er der formentlig grænser for, hvor galt det hele kan gå.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.