Ro på: Risikoen for en løn-pris-spiral er begrænset
Inflationen har gjort lønmodtagerne fattigere i år og efterlader en regning, der skal indfries ved de kommende overenskomstforhandlinger. Risikoen for at sætte gang i en løn-pris-spiral er begrænset.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Inflationen nåede i oktober op på 10,1 pct. Det har udhulet lønmodtagernes realindkomster med ca. 4 pct. i år og skabt et forventningspres forud for overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked, der snart går i gang.
Et kor bestående af bl.a. DA, Nationalbanken og Det Økonomiske Råd har gennem længere tid været fremme med advarsler mod en løn-pris-spiral. Men den frygt er nu skudt ned af IMF. Heller ikke EU-Kommissionens seneste økonomiske fremskrivninger, som dækker EU og andre af Danmarks vigtige samhandelspartnere som USA og UK, viser tegn på accelererende løn- og prisudvikling.
For Danmarks vedkommende forventer EU-Kommissionen lønstigninger i en størrelsesorden på 4,7 pct. og 5 pct. i de kommende to år. Uden at det vil få inflationen til at løbe løbsk. Tværtimod ventes den årlige inflation at falde til 3,7 pct. i 2023 og 2 pct. i 2024.
Længerevarende løn-pris-spiraler er generelt sjældne ifølge IMF, som for nyligt har analyseret 22 økonomiske begivenheder, der minder om covid-chokket i 2021 i en række OECD-lande fra de seneste 50 år.
IMF identificerer på den baggrund tre faktorer, som kan begrænse risikoen for en løn-pris-spiral:
- inflationen er udløst af forhold uden for arbejdsmarkedet,
- faldende realløn, der kan reducere prispresset og
- centralbankerne fører en aggressiv pengepolitik.
De tre faktorer synes at være opfyldt: Den inflation, som det meste af verden oplever nu, blev i første omgang udløst af eftervirkningerne af covid-19 og efterfølgende af de kraftigt stigende energi- og fødevarepriser. Reallønnen har generelt været faldende i 2022 i de fleste lande. Og pengepolitikken er blevet strammet op i løbet af 2022 på begge sider af Atlanten.
Konkurrencemæssigt ser det fornuftigt ud. Det burde give alle en vis ro i maven, når forhandlingerne går i gang.Ole Just
En af de faktorer, der normalt er centrale i overenskomstforhandlingerne, er hensynet til konkurrenceevnen. Den kan bl.a. måles ved enhedslønomkostninger (lønomkostningerne pr. produceret vare). Generelt ligger Danmark fint, både når man kigger bagud og ind i prognose-årene.
For Danmarks vedkommende forventer EU-Kommissionen en stigning på 3,2 pct. i 2023 og 3,5 pct. i 2024. I Tyskland og i Sverige forventes stigninger på hhv. 9 og 8 pct. i årene 2023-2024. USA skiller sig ud med væsentlig lavere enhedsomkostninger i de kommende år, men det sker på baggrund af en stigning på 8 pct. i år.
Med andre ord: Risikoen for at udløse en løn-pris-spiral ved de kommende overenskomstforhandlinger er begrænset. Og konkurrencemæssigt ser det fornuftigt ud. Det burde give alle en vis ro i maven, når forhandlingerne går i gang.
