Arbejdsmarkedspolitikken skal tilbage til kernen
Arbejdsmarkedspolitikken er kommet mere og mere på vildspor. Nu skal de lediges rettigheder tilbage i fokus, og det skal handle om at sikre virksomhederne den nødvendige kvalificeret arbejdskraft. Løsningen præsenterer 3F i en ny omfattende reform.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I alt for mange år har vi set rigtig mange penge blive brugt på udsigtsløs aktivering, omfattende bureaukrati, rigide proceskrav og uværdig behandling af de ledige, når kommunerne skulle forsøge at få dem tilbage på arbejdsmarkedet.
Samtidig oplever vi, at virksomhederne ikke kan rekruttere arbejdskraft, fordi de ledige mangler de nødvendige kvalifikationer til at bestride de ledige jobs.
Nu må det stoppe. Derfor er vi også positive over de meldinger, der kommer fra stort set alle de politiske partier, som ønsker en omfattende reform af arbejdsmarkedspolitikken, og ikke kun små justeringer af redskaberne og processer, som bl.a. KL foreslår.
Udfordringerne stikker langt dybere. Det er jo nærmest som om, de ledige og virksomhederne lige nu er til for systemets skyld – og ikke omvendt.
Det kan og skal vi gøre meget bedre. Men det kræver politisk mod og en ambitiøs reform af både aktiveringen, finansieringen og styringen af arbejdsmarkedsindsatsen.
I 3F har vi derfor udarbejdet et større detaljeret reformforslag, hvor det altomfattende omdrejningspunkt er, hvordan virksomhederne sikres de nødvendige kvalifikationer, og de ledige bliver behandlet med værdighed.
I overskriftsform bygger reformen på en række principper, som vi i punktform vil beskrive herunder.
To spor: Fremover bliver der to hovedspor i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det ene spor består af indsatsen for de ledige, der er klar til at indgå på arbejdsmarkedet, og ikke har andre udfordringer end ledighed. Det andet spor er til de målgrupper, der har andre udfordringer end ledighed.
Regioner: 3F foreslår, at indsatsen for de arbejdsmarkedparate ledige styres af otte arbejdsmarkedsregioner, der følger strukturen i de nuværende regionale arbejdsmarkedsråd. I dag styres indsatsen af 98 kommuner og 98 forskellige politikker. Det har på mange måder vist sig uhensigtmæssigt, da både private og offentlige arbejdsgivere i stigende grad rekrutterer nye medarbejdere uden skelen til kommunegrænser.
Den politiske styring af hver af de otte arbejdsmarkedsregioner varetages af styrkede regionale arbejdsmarkedsråd, der fremover får mandat til at prioritere og dimensionere indsatsen. Rådene består af arbejdsmarkedets parter samt kommunale/regionale repræsentanter.
Rettigheder: De ledige vil faktisk gerne i arbejde. Derfor skal pligten til nyttesløs aktivering afløses af retten til at få relevant opkvalificering med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov. De ledige har, som i dag, fortsat pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men de skal have ret til kurser og opkvalificering i mindst 12 uger om året. Det kan være kortere jobrettede uddannelser og kurser, som vælges ud fra en regional positivliste. En liste, der er udarbejdet pba. virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Dermed effektiviseres og målrettes de lediges opkvalificering til virksomhedernes konkrete efterspørgsel.
A-kasserne: De positive effekter af a-kasseforsøget skal udbygges. Derudover er a-kasserne de mest foretrukne, når de ledige skal vurdere, hvilken aktør der vil være bedst til at få dem i job. Konkret betyder det, at a-kasserne skal stå for at overtage en større del af kontaktforløbet, vejledningsindsatsen samt jobformidlingen for ledige, som ikke har andre udfordringer end ledighed.
Kommuner: De kommunale jobcentre skal fortsat tage sig af de ledige, der har andre udfordringer end ledighed. Det vil betyde, at jobcentrene kan fokusere på indsatsen for de målgrupper, de har størst ekspertise og erfaring med. Nemlig de borgere, der har mere komplekse problemstillinger udover ledighed og har behov for en bred og socialt sammensat indsats.
Erhvervsliv: Fokus i den fremtidige arbejdsmarkedspolitik vil med den foreslåede model i langt højere grad skaffe virksomhederne den nødvendige kvalificerede arbejdskraft, bekæmpe flaskehalse og sikre de ledige deciderede rettigheder.
Med andre ord: Arbejdsmarkedspolitikken kommer tilbage til sin oprindelige kerneopgave, nemlig at sikre et langt bedre match mellem virksomhedernes behov og de lediges målrettede opkvalificering.
Dermed er modellen en fordel for alle; virksomhederne, de ledige og statskassen, da vi nu bl.a. er sikre på, at de økonomiske midler nu øremærkes til de ledige og virksomhederne.
Det skal endelig være slut med lappeløsninger og nyttesløse magtkampe mellem systemerne i arbejdsmarkedspolitikken. Den reform, vi foreslår, reducerer bureaukratiet og målretter opkvalificeringsindsatsen mod konkret beskæftigelse.
Det er der brug for, og vi er i 3F klar til at drøfte vores reformforslag hurtigst muligt og gerne i forpligtende trepartsforhandlinger.
