Energikrisen skal kvæles med viden og teknologi

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Jeg tror, vi er mange, der har drømme om energisituationen: ”Åh, bare de dér energiøer var blevet sat i værk for flere år siden og stod klar. Åh, bare krigen stoppede og alt blev som før. Åh, bare Tyra-feltet snart var oppe at køre igen.”

Urealistisk. Og sidstnævnte drøm er tilmed politisk ukorrekt. Men realiteten er, at vi overalt taler om kul, gas og olie som redningen i vores desperate situation. Men lad nu politikken ligge.

Forleden sad jeg endnu en gang og læste om forskellige eksperters råd til, hvordan vi kan spare på energien: Skru ned. Tag en trøje på. Sluk lyset. Fint nok. Også med de gode råd om at isolere vores huse og skifte til varmepumper osv. Men jeg savner mere tyngde i debatten om, hvordan it og digitalisering kan hjælpe os ud af energikrisen.

Jeg er bange for, at det i visse kredse skyldes en reel mangel på viden om, hvad man faktisk kan gøre. Tillad mig derfor at dele nogle betragtninger, der måske kan stimulere appetitten til at kigge på de it- og digitaliseringsbaserede muligheder – både hos virksomheder, energi- og forsyningsbranchen og hos politikerne:

MÅLET: At reducere vores energiforbrug med 20-30 pct. Det er jo ikke at nå NUL! Men målet er også at gøre os geopolitisk uafhængige. Traditionelt forbinder man ikke konsulenter og it-virksomheder med kompetencer inden for energibesparelser. Men de ved noget om data, og om at koble det sammen med kunstig intelligens – og dermed om at se ud i fremtiden. Og i dét ligger nøglen til væsentlige energibesparelser.

For noget tid siden fik Nike etableret sensorovervågning i hundredevis af deres butikker i Europa. Hele den dataindsamling kombineret med brugen af kunstig intelligens gav en energibesparelse på 15 pct.

Hos andre større virksomheder ser man større og større anvendelse af digital twins (avanceret modellering af processer). Tidligere handlede det kun om at optimere bl.a. fremstillings- og logistikprocesser. Nu er der fokus på, hvordan det kan bruges til at simulere og optimere energiforbrug. Dét er der besparelser i.

For alle virksomheder betyder energikrisen, at der pludseligt er kommet helt nye aspekter i at indføre it, digitalisering, dataoptimering og brug af kunstig intelligens. Forenklet sagt har business-casen for de ting nu ændret sig radikalt. Energi er blevet en hovedfaktor for vækst og succes.

Derfor må alle ledere – og det gælder også de politiske – stille sig selv nogle centrale spørgsmål: Har vi overblik over vores energiforbrug? Har vi styr på, hvordan vi kan spare 10-20-30-40 pct.? Hvor er vores flaskehalse? Hvor skal vi lave investeringer? Hvordan forbereder vi os til fremtidens energisituation?

Jeg var i Tyskland for nylig og oplevede, hvor stort et fænomen at ”preppe” er blandt de almindelige tyskere – forberede sig på det værste. Måske skal virksomhederne også gøre det?