Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Pukkel af hårdt opbremsede børsnoteringer kan blive forløst i 2023

Mens antallet af børsnoteringer var rekordhøjt i 2021, styrtdykkede interessen i 2022 på grund af geopolitisk usikkerhed, inflation og rentestigninger. Mange venter på, at markederne vender i 2023, og så kommer vi formentlig til at se en bølge af børsnoteringer.

Maxim Manturov

En masse store virksomheder verden over har enten aflyst eller udsat deres børsnoteringer i 2022 i kølvandet på krigen og store udsving i markederne, der for alvor har bremset interessen for at investere.

Det har skabt en pukkel af virksomheder, der har haft ekstra god tid til at gøre sig klar til at trykke på knappen, så snart markedet vender.

Kun 173 virksomheder har indtil videre valgt at blive børsnoteret i USA i 2022, og 66 af dem var i årets to første måneder, inden Rusland invaderede Ukraine.

USA er verdens suverænt mest populære marked at blive børsnoteret i og giver derfor et godt billede af tilstanden for børsnoteringer.

2021 var rekordår med over 1000 børsnoteringer i USA. Et tal der lå langt over gennemsnittet siden årtusindskiftet på 260 årlige børsnoteringer. På Nasdaq Copenhagen blev der i 2021 også slået rekord med 19 noteringer, mens interessen er helt forsvundet i 2022.

2021 vil også være et år, der vil blive husket for store lanceringer i elbilsbranchen – herunder årets største børsnotering af den amerikanske elbilproducent Rivian, der rejste knap 12 mia. dollar. Men også det populære SPAC-fænomen, som eksempelvis elbilsproducenten Lucid Motors brugte til at gå på børsen.

Et SPAC (Special Purpose Acquisition Company) er et tomt børsselskab, der har til formål at rejse kapital til opkøb af en virksomhed – hvilket er en slags smutvej for at gå på børsen pga. mere lempelige krav. Men det har de amerikanske børsmyndigheder siden strammet reglerne for, så vi i 2023 formentlig ikke kommer til at se lige så mange noteringer som i 2021.

I Kina slår børsnoteringer rekord

Man kan kigge på Kina, hvis man vil se, hvad der skal til for at flere virksomheder tør gå på børsen. For mens lysten er forsvundet i den vestlige verden, er det fuldstændig anderledes i Kina.

Alene i første halvdel af 2022 var der 178 børsnoteringer, flere end der har været i USA indtil nu, som tilsammen rejste knap 40 mia. dollar.

Det skyldes blandt andet den kinesiske centralbanks (PBC) mere lempelige pengepolitik. Derudover er den kinesiske regering i fuld gang med at stimulere økonomien med initiativer, der skal accelerere væksten i Kinas vaklende økonomi. 300 mia. yuan (stort set 1-1 med danske kroner) gives i lånestøtte til statsejede banker, og 500 mia. yuan skal bruges på infrastruktur.

Derudover vil de kinesiske myndigheder lette restriktionerne for udlån til ejendomssektoren markant, og det kan formentlig sætte en midlertidig stopper for Kinas ellers dybe ejendomskrise. Regeringen har også forkortet perioden for coronakarantæner, der blandt andet har medført en opbremsning i de globale forsyningslinjer. Løsnes restriktionerne yderligere – f.eks. hvis Kina får udviklet en vaccine, som kineserne vil bruge – kan der komme mere gang i verdensøkonomien og investeringslysten for børsnoteringer.

Hvornår vender det i 2023?

En lang række håbefulde selskaber i vesten står nu i kø for at gå på børsen, når uroen på markederne er væk og investeringslysten vender tilbage. I Kina ser det ud til at vi er på vej mod lidt bedre tider i 2023, og inflationstallene for oktober i USA viste et markant større fald end ventet, så de er på rette vej. Inflationen i EU og Danmark når dog stadig nye højder.

Inflationen skal falde til et markant lavere niveau, så centralbankerne stopper med at hæve renterne og så småt overvejer at sænke dem igen. De høje renter har stor indflydelse på værdiansættelsen af vækstselskaber, fordi investorer typisk roterer væk fra risikable vækstaktier og over til mere stabile investeringer for at nedbringe deres risici og udsving i porteføljerne.

Lemper centralbankerne pengepolitikken og sænker de lange obligationsrenter, kan det reducere volatiliteten i markederne og få investorer til at påtage sig mere risiko i porteføljerne - og dermed forny markedets interesse for børsnoteringer. Det er der gode chancer for, at vi kommer til at se et stykke inde i 2023.

Et konkret pejlemærke, som mange af selskaberne formentlig holder øje med, er volatilitetsindekset (VIX), som skal under niveau 20, for at vinduet til børsnoteringer står åbent. Ligger niveauet over 20 har virksomheder historisk haft svært ved at blive prissat korrekt på grund af for store udsving.

Men vi skal som minimum forbi første kvartal i 2023, før der er nævneværdig sandsynlighed for, at det sker - og formentlig hen i andet halvår.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.