Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Er lavere renter entydigt godt for aktier?

Det kan være nærliggende at tro, at det vil have entydig positiv effekt på aktiekurserne, når renterne topper og måske endda begynder at falde. Tager man historikken i betragtning, er der dog et stort ”men” ved den tese.

Otto Friedrichsen

November viste sig rent afkastmæssigt at være et af få lyspunkter for aktiemarkedet i 2022. Det skyldtes, at korte europæiske og amerikanske renter formåede at holde sig stort set uændret. Udviklingen står i kontrast til første halvår og sensommeren, da højere renter ellers har udfordret mulighederne for aktieafkast.

Den nu ”sidelæns” bevægelse i de korte renter kommer i kølvandet på markedets forventning om, at vi snart har set toppen af inflationen, og at de allerede udmeldte og forventede tiltag fra centralbankerne er nok til at tøjle netop inflationen.

For aktier har en af konsekvenserne ved de højere nominelle og reale renter været værdiansættelsen, som tidligere har afspejlet, at der på grund af de meget lave eller negative renter ikke har været noget alternativ til aktier. Det er der nu, og det har reduceret både aktieafkastet og værdiansættelsen i 2022.

Tager man udgangspunkt i data fra midten af 1960’erne og frem til i dag, er det sjældent, at den amerikanske centralbank er lykkedes med at orkestrere en blød landing.

Otto Friedrichsen

Derfor er det heller ikke underligt, hvis man som investor tror, at hvis bare rentetoppen er i sigte, og at der måske ligefrem også vil være lavere renter i fremtiden, vil dette igen kunne understøtte aktieafkastet på længere sigt. Der er bare et ”men”…

Tager man udgangspunkt i data fra midten af 1960’erne og frem til i dag, er det sjældent, at den amerikanske centralbank er lykkedes med at orkestrere en blød landing. Altså en økonomisk landing, hvor inflationen nedbringes til acceptable niveauer, samtidig med at den økonomiske vækst bibeholdes, uden at økonomien går i recession. Det, der oftest udløses, når centralbankerne strammer pengepolitikken, er en kortere eller længere periode med recession.

Typisk har perioden, hvor centralbanken har hævet renterne og strammet pengepolitikken, generelt været svagt positivt for amerikanske aktier, dog hæmmet af den negative udvikling op til recessionerne i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne.

I de perioder, hvor der har været pause i bevægelserne på centralbankrenterne, altså fra sidste rentehævning til første rentesænkning, har aktieafkastet også i gennemsnit været svagt positivt.

Når centralbanken historisk har sænket renterne, har aktier i gennemsnit typisk leveret negative afkast 6 og 12 måneder efter første rentesænkning. Fra første rentesænkning til bunden i aktiemarkedet er aktier i gennemsnit faldet med knap 30 procent. Afkastspændet i denne bevægelse ligger mellem -9 procent (Golfkrigen) og -55 procent (finanskrisen) og varierer med en periodelængde på 3 til 22 måneder.

Aktiebevægelserne, når centralbanken begynder at sænke renten, spænder med andre ord vidt i dybde og varighed og er i stor grad påvirket af forstærkende systemiske effekter, som vi for eksempel så omkring finanskrisen. Dog har alle aktieafkast i kombination med lavere renter og recession været negative.

Når en rentetop eller lavere renter ikke nødvendigvis er entydigt positivt for aktier, skyldes det væksten. Rentefald i kombination med en robust vækst har de seneste mange år vist sig at have en særdeles positiv effekt på aktieafkastet. Udfordringen opstår, når rentefald sker i et miljø, hvor væksten bremser op og muligvis bliver negativ med recession til følge. Det er ganske naturligt, da langsigtede aktieafkast som bekendt skabes af den underliggende indtjeningsvækst. Når aftagende vækst eller recession er omdrejningspunktet i den økonomiske konjunktur, svækker det også selskabernes evne til at generere indtjening.

Investorer indpriser i øjeblikket den amerikanske centralbanks rentesti med tiltagende overbevisning. Som november har vist, vil dette have positive effekter, men på et tidspunkt vil lavere inflation blive et centralt omdrejningspunkt i de indbyggede renteforventninger, og fokus vil rette sig mod selskabernes indtjening og følgeeffekterne fra de seneste 12 måneders historiske pengepolitiske opstramning.

Nu er gennemsnitsbetragtninger baseret på historikken en taknemmelig størrelse, og som det første kan det diskuteres, om verden i dag er gennemsnitlig. Men med historikken i baghovedet bør investor som minimum have indtjeningskvalitet og -styrke som omdrejningspunkt i aktieporteføljen frem mod sommer – i tilfælde af, at historien gentager sig.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.