Boligejerne får lavere renter på forventet efterbevilling

Renter på danskernes boliglån har kun kendt én vej i 2022, og det har været op. Vi skal mere end 10 år tilbage for at finde et tilsvarende renteniveau. Årets store rentehop på boliglån skyldes, at centralbankerne har sat renten markant op for at bekæmpe den høje inflation.

Men nu er renten på boliglån som F3, F5 og fast rente i 30 år begyndt at falde. Lavere renter er godt nyt til et trængt boligmarked, hvor de højere renter presser priserne ned, fordi det er blevet dyrere at finansiere sin bolig. Lavere renter er også godt nyt for de boligejere, der skal have rentetilpasset deres variabelt forrentede lån, hvor vi i år har set historisk store rentestigninger ved vores renteauktioner.

Rentefaldet er kommet, fordi investorerne på de finansielle markeder er fremadskuende, når de køber danskernes boliglån. De forsøger med andre ord at forudse, hvad der vil ske på rentemarkederne i de kommende år. Ser de lavere renter i horisonten, vil de allerede i dag forlange en lavere rente.

Derfor forsøger de at forudse, hvordan centralbankerne vil agere i de kommende år. Centralbank-renterne er taktstokken for hele rentemarkedet, da investorerne som alternativ til at sætte deres penge i obligationerne bag danskernes boliglån kan sætte dem i banken. Og bankrenterne er tæt forbundet med, hvilken rente bankernes bank, centralbanken, sætter.

Investorerne stiller hele tiden sig selv spørgsmålet: Vil centralbankerne fortsætte med at sætte deres centralbank-rente op for at bekæmpe inflationen, vil de fastholde renten uændret eller måske ligefrem sætte den ned?

Og det er her, balancen er tippet på det seneste. Flere og flere investorer på de finansielle markeder forventer nu, at centralbankerne vil sætte renten ned igen, når vi kommer ind i næste år og i 2025.

Det skyldes, at flere forventer, at centralbankernes indædte kamp mod inflationen bliver en succes. Efterspørgslen efter varer og services dæmpes nemlig af højere renter, hvilket giver en stor opbremsning i den økonomiske aktivitet. Det vil få prispresset vil aftage, så inflationen igen kommer ned omkring centralbankernes målsætning på 2% om året. Hvis investorerne vel og mærke får ret i deres forudsigelser.

Når investorerne ser en fremtid for sig med en lavere centralbankrente, så vil de også kræve en lavere rente i dag. En rente, der er bundet i f.eks. fem år i et F5-lån, skal groft sagt afspejle, hvad renten forventes at være i gennemsnit de næste fem år.

Betyder det, at rentesmæk til boligejerne snart er fortid? Desværre nej. Renterne er stadig højere, end vi har været vant til i de seneste mange år. Men rentesmækket vil blive mindre markant.

Der er også stadig stor usikkerhed om, hvorvidt centralbankerne vil lykkes i deres inflationsbekæmpelse. Det giver usikkerhed om fremtidens centralbank-rente. Investorerne vil derfor justere deres forventninger, hvis de eksempelvis ser nye tegn på, at kampen mod inflationen ikke er i mål.

Vi har altså ikke set de sidste udsving på rentemarkederne. Det er nok det eneste, man kan sige med sikkerhed.