Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Mangel på hænder må ikke forhindre den grønne omstilling

Udfordringen med mangel på medarbejdere er en bunden opgave for en ny regering. Den er samtidig tæt knyttet til opfyldelsen af vores klimamål. Uden flere medarbejdere med grønne kompetencer vil det være vanskeligt at gennemføre den grønne omstilling.

Anders Borup Christensen

De danske ambitioner for klimaet er store. Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi, og Danmark skal være foregangsland i den internationale klimaindsats.

For at indfri de ambitioner skal der foretages massive investeringer. Olie- og naturgasfyr skal udskiftes med varmepumper eller fjernvarme, vindmøller og energiøer skal bygges, og bygninger skal energioptimeres.

Men de grønne ambitioner bliver svære at indfri, hvis virksomhederne ikke sikres flere hænder og hoveder. Green Power Denmark vurderer, at der i gennemsnit i perioden 2023-2030 vil være et behov på 45.000 medarbejdere for at indfri klimaambitionerne. Der vil især være brug for flere faglærte og ufaglærte medarbejdere for at realisere investeringerne. Behovet for arbejdskraft blandt faglærte vurderes at udgøre knap halvdelen af beskæftigelsen til den grønne omstilling. Det drejer sig eksempelvis om elektrikere, smede og VVS’ere. Det er kompetencer, som der allerede nu er stor mangel på.

For at sikre de nødvendige medarbejdere til den grønne omstilling kræver det reformer med samme høje ambitionsniveau som vores grønne ambitioner. Samtidig vil reformer, som øger beskæftigelsen markant, kunne bidrage til at finansiere de grønne prioriteter. Råderummet frem med 2030 er i forvejen meget begrænset – ikke mindst når der er afsat penge til forsvar og til stigende udgifter til velfærd som følge af befolkningsudviklingen. Derfor vil et økonomisk bidrag fra reformer uden tvivl være nødvendigt.

Der er umiddelbart tre oplagte indsatsområder for den kommende regering.

For det første skal der sættes ind på at styrke arbejdsstyrkens grønne kompetencer. Der er brug for, at flere unge søger ind på erhvervsuddannelserne. Men den grønne omstilling kan ikke vente på, at der bliver uddannet nye faglærte. Derfor er opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke også et centralt element – og her spiller et fleksibelt, digitalt og overskueligt voksen- og efteruddannelsessystem en afgørende rolle.

For det andet skal virksomhederne lettere kunne rekruttere faglærte fra lande udenfor EU. Her kan der hentes kompetente medarbejdere, som kan bidrage til den grønne omstilling i Danmark.

For det tredje skal der gøres mere for, at flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet. Der findes i øjeblikket mange tilbagetrækningsordninger, som trækker kvalificerede medarbejdere ud af arbejdsstyrken. Det er oplagt at efterse disse ordninger, og samtidig gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet – også efter folkepensionsalderen.

Den kommende regering får brug for hele værktøjskassen for at komme i mål med den grønne omstilling. Der skal nok opstå masser af udfordringer for at indfri klimamålene, men det vil være tosset, hvis det er mangel på grønne hænder, som bremser vores ambitioner. Det er noget, vi kan gøre noget ved. Og den nye regering må gerne trække i arbejdstøjet fra første dag.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.