Stigende ulighed burde få alarmklokkerne til at ringe

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Danmark har længe været regnet for et af verdens mest lige samfund og er det stadig. Men uligheden fortsætter med at stige. For første gang ligger Gini-koefficienten nu over 30,2 pct, viser 2021-tallene.

I langt de fleste OECD-lande er uligheden steget de seneste år. Hvad der helt konkret har drevet den seneste stigning i den danske Gini-koefficient, har Danmarks Statistik givet nogle bud på.

Et af dem er, at indkomsten for de 10 pct. husstande med de allerhøjeste indkomster er steget 6 pct. som følge af stigende aktie- og rentegevinster. Dette kan være med til at forklare, at Gini-koefficienten er gået den forkerte vej på trods af, at høj beskæftigelse har betydet, at mange kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde.

Men GINI-koefficienten giver ikke det fulde billede, når det handler om ulighed. Den omfordeling, der sker via offentligt forbrug til uddannelse, sundhed, daginstitutioner, ældrepleje m.v. og overførsler til udsatte grupper, er selvfølgelig helt afgørende for uligheden.

Når Folketinget vælger at prioritere skattelettelser til dem, der har mest, som det har været tilfældet de seneste 20 år, frem for velfærd, rammer det direkte og indirekte personer med de laveste indkomster hårdest.

I øjeblikket kører regeringsforhandlingerne som bekendt for fulde drøn. Der er flere elementer i spil, som vil kunne påvirke både Gini-koefficienten og den reelle ulighed i det danske samfund.

Det drejer sig bl.a. om forhøjelsen af topskattegrænsen. Flytter man grænsen godt 100.000, vil det fx koste 0,22 pct. point på Gini. Beskæftigelsesfradraget, som også var oppe i valgkampen, kan også skubbe til Gini, hvis loftet øges. Begge tiltag vil på papiret give et større arbejdsudbud, men på den anden side trække penge ud af statskassen, der i stedet kunne være gået til at styrke den fælles velfærd.

Afskaffelse af kontanthjælpsloftet, der blev aftalt tidligere i år, hænger i en tynd tråd. Det samme gælder det dagpengetillæg, der skal hjælpe ledige gennem de første måneders ledighed. Lempelser af beløbsgrænsen på udenlandsk arbejdskraft, som også diskuteres, risikerer ligeledes at øge uligheden, såfremt lønnen ikke følger de sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Mere af den slags vil skubbe Gini-koefficienten yderligere i vejret. Fremfor at svække progressiviteten i skattesystemet og fortsætte udhulingen af sikkerhedsnettet er der behov for at investere i uddannelse og udsatte grupper på kanten af arbejdsmarkedet, hvis Danmark også fremover skal være ”det Danmark du kender”.