Svære lønforhandlinger venter

Straks efter nytår starter overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked formelt. Det er aldrig en enkel proces, men denne gang tegner det ekstra svært, og det er først og fremmest det klassiske spørgsmål om løn, der er problemet. 

Godt nok er det sådan, at overenskomsterne kun for et mindretal fastsætter selve lønnen, mens det for flertallet foregår lokalt. Alligevel har forhandlingerne stor betydning i at sætte retningen for lønningerne og ikke mindst for de andre måder end direkte løn, en arbejdsgiver betaler sine ansatte på.

På den ene side står lønmodtagerne, der har set den faktiske værdi af lønnen falde kraftigt her i 2022. Vi forventer, at inflationen for i år lander på lige knap 8 pct. og i 2023 på knap 5 pct. 

Lønvæksten i år er omkring 3,5 pct. i gennemsnit på det private arbejdsmarked. Det vil kræve en helt urealistisk stor lønstigning i 2023 at genskabe reallønnen fra 2021, men der er ikke overraskende et stort ønske blandt de ansatte om i hvert fald at tage et pænt skridt i den retning.

Dertil kommer, at arbejdsmarkedet er stramt. Den registrerede arbejdsløshed er tæt på at være rekordlav, mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, og der er usædvanlig mange ledige stillinger slået op. 

Lønmodtagerne kan også pege på Danmarks store betalingsbalanceoverskud som et tegn på, at konkurrenceevnen er rigeligt god.

På den anden side står arbejdsgiverne, som for manges vedkommende ikke synes, at den høje inflation er et godt argument for lønstigninger, fordi deres omkostninger også er steget. 

Ligesom blandt husholdninger rammer prisstigningerne også meget skævt blandt virksomheder. Lidt på samme måde kan det være svært for den enkelte fabrik eller webshop at se den meget gode konkurrenceevne, selv om for eksempel medicinalindustrien og søfarten bidrager markant til betalingsbalanceoverskuddet.

Der er også udbredt enighed om, at arbejdsmarkedet er på vej til at blive en del mindre stramt. Forventningerne peger nedad, både blandt virksomheder og forbrugere, og selv om der er mange ledige job, så er der ikke så mange, som der har været. Arbejdsløsheden steg med 1.800 personer i november. Det er kun en ganske lille stigning i det store billede, men måske et varsel om nye tider.

For lønmodtagerne er der ikke meget vundet ved lønstigninger, hvis virksomhederne bare omsætter dem til højere priser på de varer og tjenester, som lønnen skal betale for. Der lader til at være ret bred enighed om, at vi skal undgå en såkaldt løn-pris-spiral, hvor inflationen bliver selvforstærkende og langvarig. Men der er nok ikke enighed om, hvornår lønstigningerne er så store, at det reelt er et problem.