Aktiemarkedet har atter fået farve i kinderne – men fortsætter det?

Vi er kommet godt fra land på de finansielle markeder i 2023, da aktierne generelt er steget. Den amerikanske dollar er også svækket siden årets start – et klart tegn på, at risikovilligheden blandt investorerne er steget. 

Godt begyndt er halvt fuldendt, siges der ofte. Men sjældent har der været så store forskelle mellem, hvad centralbanker på den ene side og markedet på den anden side har af forventninger til fremtiden: Centralbankerne i både USA og Europa varsler fortsatte rentestigninger. Aktørerne på de finansielle markeder derimod indregner, at den amerikanske centralbank vil begynde at sætte renten ned igen allerede til sommer. Sidstnævnte har været medvirkende til aktiemarkedets gode humør de første tre uger af året. 

Men tre ting kommer til at afgøre, hvordan det hele fortsætter: Regnskaberne, inflationen og renten.

1. Regnskaberne for 4. kvartal er i fuld gang med at trille ind fra de børsnoterede virksomheder. Det er yderst interessant, hvordan virksomhederne har klaret sig i 2022 – men endnu mere væsentligt: Hvad kigger de ind i for 2023, og hvilke forventninger/guidance har de til deres egen nære fremtid?
   De finansielle analytikeres forventninger til virksomhedernes indtjening er over en bred kam – ikke overraskende - løbende blevet nedjusteret gennem de seneste mange måneder. Men det er bemærkelsesværdigt, at analytikerne fortsat forventer, at indtjeningen i 2023 generelt set bliver højere end i 2022.
   Mange ledende indikatorer peger nedad for økonomien, og der er ikke mindst tydelige tegn på en alvorlig afmatning på det amerikanske boligmarked. Derfor vil det være overraskende, hvis virksomhederne generelt set er i stand til at øge indtjeningen i 2023. Vi kan derfor meget vel se ind i, at nedjusteringerne af indtjeningerne kommer til at fortsætte. Det får alt andet lige aktier til at se dyrere ud og vil kunne føre til yderligere kursfald.
2. Den generelle inflationen er mærkbart begyndt at bøje af. Det er positivt, for så er det mindre påkrævende for centralbankerne at stramme renteskruen. Den afbøjede inflation er netop dét, markedet allerede har fået øje på og derfor årsagen til, at de lange renter allerede er begyndt at falde. Men har markedet sat festen i gang en postgang for tidlig: Kerneinflationen – inflationen eksklusiv de mest svingende komponenter – er nemlig ikke bøjet af.
   Lønstigningerne i bl.a. USA er kommet højt op – og det varsler, at arbejdsmarkedet er overhedet, hvilket gør det sværere at få bugt med kerneinflationen. Selvom vi anekdotisk hører om fyringer hos særligt de store tech-selskaber, mangler vi stadig at se det i statistikkerne. Arbejdsmarkeder i USA ser stadig meget stærkt ud. Så vi skal holde skarpt øje med løndannelsen og beskæftigelsen.
3. De lange renter er faldet tilbage. Den amerikanske 10-årige rente, der var på vej mod 4,5 pct. for blot nogle få måneder siden, er nu faldet til omkring 3,5 pct. Også den 10-årige tyske rente er dykket fra over 2,5 pct. ved årsskiftet til nu tættere på 2 pct. De kraftige rentestigninger havde en stor del af skylden for aktiefaldet i 2022 – ikke mindst på vækstaktier. Faldet i renterne i 2023 har på samme måde – men med modsat fortegn – givet et boost til aktierne i januar.
   Men en helt stor joker er, om markederne får ret i, at centralbankerne ikke kommer til at holde renterne så høje, som de selv udsender signaler om. Får markederne ret – og centralbankerne ikke strammer så meget og samtidig lykkes med at tøjle inflationen – kan det gøre aktier endnu mere appetitlige. Renteudmeldinger fra ECB og Federal Reserve i begyndelsen af februar kan derfor få meget stor betydning.
   

I min optik er det mest realistiske scenarie for den kommende tid, at inflationen fortsætter med at falde, men det viser sig vanskeligere at få bugt med kerneinflationen, end hvad markedet lige nu håbefuldt forventer. Det vil betyde, at der ikke er yderlige støtte fra faldende renter til aktiemarkedet på kort sigt. 

Det vil derfor være udmeldingerne fra virksomhederne i forbindelse med regnskabsaflæggelserne, der for alvor kan blive afgørende for stemningen og retningen på markederne den kommende tid. De fleste af verdens og Nordens store virksomheder aflægger regnskaber og guider på deres forventninger til fremtiden i netop disse dage. Det er mere relevant end længe for de finansielle markeder, hvad udkommet bliver.