Mere klimadating i fødevaresektoren, tak!
Der er brug for en intensiv matchmaking mellem forskere og fødevarevirksomheder på tværs af landegrænser, hvis landbrugs- og fødevaresektoren skal nå det ambitiøse reduktionsmål for 2030.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Over alt i verden arbejder forskere og virksomheder på højtryk for at finde løsninger, der kan reducere landbrugs- og fødevaresektorens klimaaftryk. Men der er desværre en udfordring, der hurtigst muligt skal løses. Den er, at forskere og virksomheder historisk har arbejdet for meget på at opfinde den dybe tallerken hver især.
I stedet er der et udtrykt og afgørende behov for at arbejde sammen med hinanden og i hele værdikæden om de løsninger, der kan skabe en reel forskel for klimaet. Det gælder både globalt og nationalt. Og dét er den ”gamechanger”, som skal sikre, at dansk landbrug når det ambitiøse mål om at reducere udledningerne af drivhusgaser med det, der svarer til 5 mio. ton CO2 inden 2030.
Problemstillingen med det manglende samarbejde er reel. Forestil dig for eksempel, at en forsker får en knaldgod idé til at mindske udledningen af metan fra malkekøer. Her er det oplagt, at forskeren deler sin idé med andre forskere i ind- og udland, så de kan arbejde videre med den, og der kommer flere øjne og flere kompetencer ind på samme sag. Og at der herefter kommer virksomheder på banen, så løsningen kan blive et reelt produkt eller værktøj, som landmændene i sidste ende kan implementere i deres stalde. Men det sker slet ikke i stort nok omfang.
Eller forestil dig en fødevarevirksomhed, som ønsker at arbejde med en større strategisk satsning som f.eks. udvikling af nye proteinkilder til fødevarer.
Her er det oplagt, at flere virksomheder går sammen, så alle i værdikæden arbejder sammen om at udvikle nye teknologier. At teknologien deles med forskere og andre fødevarevirksomheder, så de kan udbygge med viden. Og at den måske bliver en større, national satsning på tværs af virksomheder og vidensinstitutioner. Men det sker heller ikke.
Årsagen til det manglende samarbejde er, at der ikke findes formaliserede platforme, hvor idéer, projekter og teknologier kan deles på tværs af sektorer, faggrænser og landegrænser. Forskerne har ganske vist traditionelle akademiske kanaler som konferencer og forskningstidsskrifter, og virksomheder møder hinanden i formelle og uformelle netværk.
Men der er ingen fora, der samler alle parter og skaber et fælles rum til samtaler, sparring og udvikling. Det er et problem, fordi forskere og virksomheder er nødt til at arbejde tæt sammen for at skabe de løsninger, der kan skabe reelle klimareduktioner i praksis i marken, stalden og i hele produktionskæden.
Og problemet bliver ikke mindre af, at klimaudfordringen er så presserende, at vi er nødt til at accelerere udviklingen af løsningerne.
Spørgsmålet er så, hvad vi gør ved det?
I videns- og innovationshuset SEGES Innovation har vi for nylig lanceret vores bud på, hvordan en sådan samarbejdsplatform kan se ud. Grundidéen er at skabe et forum, som kan gøde jorden for nye og forhåbentligt varige relationer mellem de forskellige parter, ligesom en bar i gamle dage var rammen for at møde potentielle partnere og måske på længere sigt skabe kæresteforhold.
Vores platform er konkret en international klimakonference, der som den første i verden samler eksperter og praktikere fra landbrugs- og fødevaresektoren og prøver at skabe de rette matches på tværs.
Konferencen afholdes til foråret under navnet Agri-Food & Climate Circle, og som optakt har vi søsat en indsamling af gode klimaidéer fra hele verden, hvor de bedste idéer præsenteres på konferencen. Tanken er at give plads til alle gode tanker, produkter, resultater og teknologier, hvoraf rigtigt mange får taletid som en del af konferencens program.
En sådan konference er naturligvis blot ét bud på, hvordan et tættere samarbejde kan faciliteres. Det vigtigste er, at vi alle erkender, at der er brug for en intensiv matchmaking mellem parterne, hvis vi skal nå det ambitiøse reduktionsmål for 2030. Den tid, hvor hver sektor, hvert land og hver faglighed er for sig selv, er endegyldigt forbi.
PS: Hvis regeringens nyudnævnte ministre for landbrug, fødevarer, klima og miljø er klar på en klimadate i fødevarernes tegn, er de naturligvis også meget velkomne til Agri-Food & Climate Circle.

