Dyb recession er mindre sandsynlig nu
De fleste er enige om, at der kommer en recession i 2023, men hvor dyb bliver den? Jeg tror, at den bliver usædvanlig mild og kort.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Ved begyndelsen af 2023 er den globale vækst udfordret. l min seneste klumme i disse spalter i november skrev jeg, at det nok var umuligt at undgå en eller anden form for recession, og det er også det, stort set alle økonomer regner med lige nu, så det bliver ikke den store overraskelse, hvis det sker.
Spørgsmålet er så, hvilken slags recession det bliver, og her er jeg blevet mere optimistisk. En recession er nemlig ikke bare en recession. Mange har 2008 i hukommelsen, et dybt chok som økonomien kun kom langsomt ud af ved hjælp af ekstremt lave renter. Men historien har også eksempler på milde recessioner, der dårligt nok medfører et fald i BNP. Jeg tror, at det er sådan en, vi er på vej imod.
De seneste par år har økonomien været udsat for en række voldsomme chok, drevet af usædvanlige ting som en global pandemi og en krig i Europa, og samtidig er der blevet pumpet ekstreme mængder af likviditet ind i systemet. Spændingerne i de globale forsyningskæder er aftaget, men der er stadig mangel på energi og arbejdskraft, der holder inflationen på et for højt niveau. Derfor fortsætter centralbankerne med at hæve renten.
Det store spørgsmål for 2023 er, om inflationen kan falde hurtigt nok til, at centralbankerne holder op med at hæve renten snart? Hvis normaliseringen af container-fragtrater viser sig at være en skabelon for, hvordan normaliseringen af lønninger og energipriser spiller ud, kan inflationen falde hurtigt, selv hvis der kun er en ganske lille recession.
Det næste spørgsmål er, om vi kan få et hurtigt opsving bagefter. Her er der også gode nyheder. Først og fremmest tyder alt på, at regeringerne denne gang vil støtte væksten i stedet for at gennemføre nedskæringer, som de gjorde efter krisen i 2008. Men der er også kommet gode nyheder fra to afgørende områder, der kan løfte væksten.
Kina har for det første lagt ud en meget hurtig afvikling af den covid-nultolerance-strategi, der har holdt væksten tilbage. Genåbningen i Kina vil tage tid, for i første omgang fungerer den næsten som en nedlukning, da folk enten er syge eller bange for at blive syge, og derfor holder sig hjemme. I løbet af få måneder vil en mere permanent genåbning imidlertid sætte skub i den kinesiske vækst.
Samtidig er de europæiske naturgaspriser faldet til et lavere niveau end lige før Ruslands invasion af Ukraine. Høje temperaturer og en effektiv krisehåndtering ser ud til stort set at have elimineret risikoen for endnu en vinter med frygt for at naturgaslagrene tømmes, selv hvis Ruslands gas ikke kommer tilbage. Der er stadig risiko for volatilitet i de næste måneder, drevet af udsving i temperaturen, men på den anden side af vinteren vil det give et løft til købekraften.
Hvis dette holder stik, kan den bredt forventede recession i 2023 blive usædvanlig kort, og den helt store overraskelse kunne være, at væksten faktisk kommer i gang igen uden centralbankernes hjertestarter.
