Vi hylder for sjældent nummer to. For eksempel Andreas og prins Joachim
To’erne fortjener mere opmærksomhed. De må finde deres egen vej og kæmpe med at blive holdt op mod etterne.
Kære Andreas. Og kære alle andre, der er nummer to.
Nummer to i søskendeflokken, i virksomheden eller i konkurrencen. I hvert fald efter en etter, der er vant til at få opmærksomheden. En etter, der fra barn blev kodet til at opfylde mors og fars forventninger, eller en etter, som har virksomhedens store kontor med Frederik Næblerød på væggene, mens toeren har et lille med Monets åkander.
Kære dig, toer, der går gennem livet og karrieren holdt op mod en etter, synligt eller usynligt eller ubevidst, som en dårlig vane. Dette er til dig.
Du fortjener nemlig opmærksomhed. Af flere grunde.
Den ene grund er, at du sommetider havner lidt i halvskygge. Dybt uretfærdigt. For du er lige så unik som etteren – han eller hun kom bare først. Når etteren fik hoste, var der nærmest afgang til skadestuen. Når du hostede, fik du en æske lakridser og en kølig hånd på panden. Da etteren fik rokketænder, kom der besøg af Tandfeen om natten og ih og næh. Da du fik rokketænder, diskuterede mor og far, om taksten havde været 10 eller 20 kroner per tand sidste gang.
Business-versionen af den historie oplever du, når henholdsvis den administrerende direktør i virksomheden og sekretariatschefen får skrevet sit 50-års fødselsdagsportræt. Om direktøren får vi udover karrieren at vide, hvor og hvordan den sparsomme fritid tilbringes, foretrukne rejsemål, ægtefællens beskæftigelse og antallet af egne og sammenbragte børn.
Hvordan pokker bliver man vellykket, når man af omverdenen bliver målt op mod landets kommende regent eller godsets kommende ejer?
Sekretariatschefen får seks-otte linjer, inklusive krøllen om forkærligheden for svenske biler eller emaljeskilte. Mellem linjerne står der næsten, at to’eren, troubleshooteren, fixeren, lynaflederen ikke kunne få flere ord, da et stort direktørportræt også skulle i kassen.
Den anden grund til, at du fortjener opmærksomhed er, at du så ofte må finde din egen vej. Jeg tror, at det grundvilkår er overset. I kongehuse og godsejerslægter er det hugget i granit, at én i søskendeflokken kan blive regent/godsejer, og så må de andre fægte sig frem til en livsbane. Helst nogenlunde vellykket. Men hvordan pokker bliver man vellykket, når man af omverdenen bliver målt op mod landets kommende regent eller godsets kommende ejer?
Det projekt er ikke nemt. Storbritanniens prins Harry har mere eller mindre skrevet en bog om sagen. Om at blive målt op mod sin bror og være forkert på de præmisser. Helt ned i fundamentet. At være født som ham, der kunne træde i stedet, hvis hans storebror, prins William, kom af dage, inden han selv fik børn. Og da prins William så fik børn, blev prins Harry overflødig. Dét er kernen. Han er ikke blot den evige toer, han er blevet den overflødige toer.
To’eren må finde sin egen vej. Direktører kan dagligt spejle sig i rollemodeller, de skal bare åbne et erhvervsmedie, og de kan få skræddersyede netværk leveret i bundter.
Men hvor er rollemodellerne og de skræddersyede netværk for souschefen, vicekommunaldirektøren eller den administrative altmulig m/k, der fra kontoret med Monets åkander har øjnene den daglige drift? For ikke at tale om den type to’er, der ligger til at tage over efter direktøren, men som latent er truet af rivaler, indefra og udefra. Kronprinser i store koncerner, der i årevis går forbi hjørnekontoret, mens de mumler for sig selv: ”En dag bliver dét kontor mit. Bare min far kan se mig den dag”. Hvem skal den type to’er spejle sig i?
Kære Andreas, nu ligger vejen lige så åben for dig, som den gjorde for din storebror for et par år siden.
Det er bare en vej, du selv skal finde, og det er udfordringen. Nogle to’ere kommer med tiden frem til, at de ikke skulle have været landmænd i Sønderjylland, selv om det nærmest blev skrevet ind i deres dåbsattest, og det er ingen skam. Vigtigt. Det er flot.
Det er flot at finde sin egen vej. Det er uendeligt flottere end at trampe efter en etter, der oppe i hovedet fik lagt skinnerne til at være vellykket af sin mors og fars forventninger. Held og lykke på rejsen.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.