Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Du slipper ikke – så brug bæredygtigheden strategisk

Nye regler fra EU understreger, hvad vi godt ved: Bæredygtighed er og bliver en forudsætning for at drive forretning i fremtiden. Brug derfor strategien til at lade det sive ind i virksomhedens DNA.

Sanne Markwall

Der var engang. Sådan begynder mange eventyr, og de fleste ender godt. Inden da skal hovedpersonen dog ofte igennem en masse prøvelser.

Sådan tror jeg også mange virksomhedsledere kan føle det, når vi fortæller eventyret om Danmarks grønne omstilling. Om hvordan den sorte oliekrise blev til grøn rigdom.

For nu, da omstillingen for alvor tager fart, begynder bæredygtigheden også at give bøvl. Bæredygtighedsrapporteringer, miljøstandarder, dokumentationskrav og afgifter i hobetal.

Hurtigt kommer den kætterske tanke snigende: Står og falder klimaforandringer og Amazonas dyreliv egentlig med, om min lille virksomhed affaldssorterer i fem bunker?

Det vil jeg ikke gøre mig klog på.

Til gengæld tør jeg godt sige, at virksomhedens egen fremtid i høj grad afhænger af evnen til se bæredygtighed som et eksistensvilkår. Og her mener jeg ikke kun grønne krav, men også krav til ligestilling, uddannelse, menneskerettigheder, socialt ansvar og meget mere.

Kravene bliver kun større. Derfor kan alle virksomheder – uanset størrelse – lige så godt indarbejde dem i strategien.

Nye EU-krav på vej

Et af de seneste eksempler på udviklingen er EU’s CSR-direktiv (CSRD), som vil omfatte store børsnoterede virksomheder i finansåret 2024 – og virksomheder i regnskabsklasse C i finansåret 2025.

Ifølge PWC lægger direktivet op til at øge kravene til virksomheders rapportering om deres indvirkninger på miljøet, menneskerettigheder og selskabsledelse. Og antallet af bæredygtighedsstandarder, der skal rapporteres ud fra, ser også ud til stige fra 12 til 84 (!).

At lukke øjnene for den udvikling er derfor som at tisse i bukserne for at holde varmen på den smeltende indlandsis.

Lad bæredygtigheden sive ind i strategien

Hvis du synes, det lyder uoverskueligt, så fortvivl ej. Min erfaring er, at rigtig mange virksomheder i virkeligheden løfter en masse bæredygtighedsdagsordener. De har bare ikke overblik og har det ikke dokumenteret.

Hvorfor skrive dem ind i en strategi, når vi gør det alligevel?

Dels fordi dokumentationskravene stiger, dels fordi indarbejdelsen i strategien ofte synliggør, at bæredygtighedsindsatsen kan bruges langt mere aktivt – i alt fra rekruttering til salg.

Ofte følger der en decideret ”aha-oplevelse” med, når virksomhedsledere for eksempel opdager, hvor mange verdensmålsindsatser, de indirekte er med til at løfte.

Det kan både være papirfabrikken, som går over til at bruge et mere miljøvenligt materiale til rådgivningsvirksomheden, som både bidrager med viden om alt fra ligestilling til tekniske løsninger, som giver renere produktion.

Og ikke så sjældent har jeg oplevet, hvordan det inspirerer til at gøre et ekstra nøk under devisen: ”Hvis vi alligevel bidrager med alt det her, hvorfor så egentlig ikke gå hele vejen og…”.

På den måde kan virksomhedens eget eventyr gå fra at være en håbefuld historie til et stærkt aktiv.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.