Derfor er mod og samarbejde afgørende i indsatsen for natur og klima

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Aftenen før en COP27-session om nettonul-omstillingen rådede Mads Nippers team hos Ørsted ham til at vente med at deltage i en ny indsats for at dekarbonisere beton- og cementindustrien.

Som stiftende medlem af First Movers Coalition, et World Economic Forum-initiativ, arbejdede Ørsted allerede på at adressere udfordringerne for sektorer, der har vanskeligt ved at reducere udledningerne, men hans team sagde, at der var for mange ukendte problemstillinger i forhold til denne nye udfordring.

»Hvorfor ikke nu?«, spurgte den administrerende direktør. »Netop, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal tage det næste skridt.«

Det er denne form for mod i lyset af usikkerhed, der er afgørende for at fremme klima- og naturindsatsen på globalt plan.

Klimaforandringer er vor tids største udfordring.

Dagens ledere står over for det største kollektive problem i vores tid – at tackle klimaforandringer og sammenbruddet af vores økosystemer.

Vi ved, hvor ødelæggende virkningerne af stigende temperaturer og forringelser af økosystemet vil være for livet på Jorden, men der er også meget, vi endnu ikke har forstået, som f.eks. hvordan vil livet for menneskeheden ændre sig uigenkaldeligt, når det har passeret balancepunkterne for klodens grænser.

Vi kan ikke tillade, at frygt og usikkerhed lammer os. Klimakrisens presserende karakter betyder, at vi er nødt til at stræbe efter pragmatisme og smidighed i vores reaktion på Jordens ”nye normal”.

Vigtigst af alt, er det nødvendigt at nedbryde vores siloer og arbejde sammen med en global, samarbejdsorienteret og inkluderende tilgang, hvis vi skal gøre fremskridt for at genoprette vores planet og beskytte vores fremtid.

Her er, hvordan vi kan gøre:

1. Vi skal fremskynde klimaindsatsen for nettonul-omstillingen og tilpasse os nutidens klimavirkelighed

Den seneste rapport fra FN’s Klimapanel gør det klart, at verden forventes at nå de 1,5 grader inden for de næste to årtier. Drastiske nedskæringer i CO₂-udledningerne er nu afgørende for at undgå en miljøkatastrofe.

Selv når vi arbejder på at afbøde og reducere udledningen af drivhusgasser, skal vi også tilpasse os realiteterne i forbindelse med klimaforandringerne og proaktivt håndtere risiciene ved forstyrrede vejrcyklusser samt svækkede land-, vand- og havsystemer.

Vi skal yde støtte, især til de klimasårbare samfund, for at undgå en humanitær krise. En forøgelse af erhvervslivets investeringer i klimatilpasningsindsatsen til 12,5 billioner kroner kan generere 49 billioner kroner i samlede nettofordele i 2030.

Tilsagn og forpligtende løfter skal omsættes til konkrete planer og handlinger. Dette kræver, at der afsættes ressourcer og kapital til at udvikle strategi, opbygge partnerskaber og etablere kapaciteter samt strukturer til at spore fremskridt og måle resultater. Investering i mennesker, kulturforandring og organisationsstruktur vil være altafgørende.

2. Vi skal tage øjeblikkelige skridt til at skabe en naturpositiv økonomi

Håndteringen af CO₂-udledninger og klimaforandringer er kritisk, men ikke tilstrækkelig. Der er et lige så presserende behov for at fremme offentligt-private foranstaltninger i spørgsmålene om tab af biodiversitet og nedslidning af jorden.

Miljøkrisen stiller større krav til menneskeheden om at genoprette vores forhold til naturen. Sunde og afbalancerede økosystemer giver en social udligning, fremmer lykkelige og stabile samfund samt bevarer og skaber velstand mellem generationerne.

Der er en klar fordel ved at investere i naturen. At bevæge sig mod en mere naturpositiv økonomi på områder som regenerativt landbrug, skovøkonomi, miljø- og infrastrukturdesign og ressource-genanvendelse kan tilføje 69,7 billioner kroner i nye forretningsmuligheder og globalt skabe 400 millioner nye job inden 2030.

3. Vi skal genrejse vores fødevare-, vand- og havsystemer

Fødevare-, vand- og havsystemer er vigtige katalysatorer og påvirknings-multiplikatorer for bæredygtighed og er uløseligt forbundet med klimaændringer, biodiversitet, levebrød og inkluderende udvikling. Landbrugs- og fødevaresystemer alene er ansvarlige for en tredjedel af udledningen af drivhusgasser, mere end 70 pct. af ferskvandsforbruget og 80 pct. af den tropiske skovrydning og tabet af levesteder.

I 2023 vil verden stå over for en forværret fødevare- og vandkrise, yderligere forværret af igangværende konflikter, forstyrrelser i forsyningskæden samt gødningsmangel, der svækker høstresultater. Hertil kommer tab som følge af ekstremt vejr og deraf følgende skader på landbrugsjord. Allerede i dag lider flere end 2 milliarder mennesker af underernæring, og disse tal kan fortsætte med at vokse.

I dag udgør globale systemer til anvendelse af fødevarer, jord og oceaner 69 billioner kroner eller mere end 12 pct. af det globale bruttonationalprodukt (bnp) samt flere end 40 pct. af alle job – tal, der er stærkt undervurderede. En genskabt tilgang til vores fødevare-, vand- og havsystemer kan frigøre potentialet til at forene økonomisk vækst og miljømæssig bæredygtighed, navnlig blandt vækst- og udviklingslande.

Vi skal investere i vores fødevare-, vand- og havsystemer for at være mere bæredygtige, mere inkluderende, mere nærende, sunde og fri for forurenende stoffer og mere modstandsdygtige over for forsyningschok.

4. Vi skal udnytte markedsmekanismer for finansiering, data og teknologi

For at opnå en nettonul-, naturpositiv- og genrejst økonomi, er vi nødt til at implementere alle de værktøjer og løsninger, som vi har, men vi bliver også nødt til at udvikle og skalere nye finansierings- og teknologiske løsninger.

Teknologier under udvikling vil, ifølge et skøn fra Det Internationale Energi Agentur (IEA), bidrage med omkring 40 pct. af reduktionen af drivhusemissioner. Desværre er mange af disse teknologier stadig i deres tidlige fase og endnu ikke modne eller konkurrencedygtige med eksisterende højemissionsalternativer. Der vil være behov for nye investeringer med høj risiko og kapitalintensitet for at støtte udbredelsen i kommerciel skala.

Vi skal også sikre, at investeringerne strømmer ind på vækstmarkeder og udviklingslande til støtte for deres udviklingsdagsordener og overgangsplaner. Derudover skal vi mødes for at udnytte data til at udvikle vores indsigt samt styrke beslutningstagningen for at tilpasse sig og afbøde klima- og naturrisici, styrke modstandsdygtigheden og skabe langsigtet forretningsværdi.

World Economic Forums årsmøde 2023 vil samle ledere fra regeringer, erhvervsliv og civilsamfund for at udveksle perspektiver, skabe løsninger og udvikle partnerskaber for handling på klima- og naturområdet.

Den opgave, som vi står over for, er kompleks, ambitiøs og vidtrækkende, men den er også mulig, hvis vi handler sammen og handler i dag med en følelse af formål og fælles skæbne.