Bliver den økonomiske afmatning et dødsstød til erhvervslivets klimamål?
Sorte tal på bundlinjen og grønne investeringer på samvittigheden. Det virker umuligt at opnå begge, når krisen kradser. Nøglen til at lykkes er at gøre bæredygtighed til en forretningsdisciplin.
For nylig spurgte vi 50+ danske topledere om klimaforandringer i forhold til deres forretning. Det kom der nogle ganske interessante konklusioner ud af. Der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne fylder i bevidstheden. 71 procent bekymrer sig for klimaforandringerne hele tiden eller det meste af tiden. Samme andel mener, at klimaforandringer forventes at påvirke såvel forretningsstrategi som drift markant de næste tre år, og de har i det forgangne år øget deres investeringer i bæredygtighed.
Spørgsmålet er, om investeringerne vil fortsætte. Andre emner presser sig på i direktionslokalet i den usikre tid, vi befinder os i. Kritiske problemer med forsyningskæder, geopolitiske spændinger og jagten på talent indtager nu top 3-listen for topchefernes prioriteter, og når vi nu kigger ind i en fremtid med fortsat høj inflation og faldende købekraft, kan man frygte, at bæredygtighed ryger endnu længere ned ad opmærksomhedsstigen.
Forretningsmæssigt er der enorme potentialer for at skabe bæredygtig vækst.
I mine øjne ville det være katastrofalt at slække på ambitionerne. Men jeg forstår, hvor det kommer fra. Det kommer fra den måde, vi plejer at anskue bæredygtighed på: Som et compliance-issue, der handler om at tjekke ting af på en liste, indsamle den rigtige dokumentation og rapportere på den korrekte måde. Noget der i dén grad også har trukket veksler i dansk erhvervsliv de seneste par måneder, efter at EU’s CSRD-direktiv trådte i kraft.
Men hånden på hjertet – hvis bæredygtighed på den måde reduceres til en sur rapporteringspligt, hvem kan så fortænke erhvervslederne i at miste gejsten og lade bæredygtighedsspecialisten om det kedelige arbejde?
Tiden er inde nu til at integrere bæredygtighed i alle forretningsdiscipliner. Bæredygtighed skal være en helt naturlig del af alle ydelser, produkter og services; det skal tænkes ind i tilbud, kommunikation og kontrakter, og R&D skal være med til at omstille til en bæredygtig fremtid.
Den private sektor har både viden, indflydelse og handlekraft, så lad os drive omstillingen og involvere vores interessenter i arbejdet. Hvis organisationen i dag har lagt bæredygtighed i sin egen silo, skal den brydes op og ud i forretningen, og den ledelsesmæssige forankring af bæredygtighedsinitiativer skal styrkes.
Da vi spurgte de danske topledere, lød det fra tre fjerdedele, at økonomien sagtens kan vokse samtidig med indfrielsen af klimamålene. Det er jeg enig i. Og forretningsmæssigt er der enorme potentialer for at skabe bæredygtig vækst. Tænk f.eks. på den cirkulære økonomi. I dag indgår kun omkring 7 procent af vores materialer i cirkulære cyklusser, men hvad kan vi ikke drive det til, hvis ”de samme” produkter kan skabe værdi igen og igen?
Man må naturligvis opveje de kortsigtede omkostninger ved bæredygtige investeringer mod de langsigtede fordele for planeten og de kommende generationer. Det er et regnestykke, som det private erhvervsliv burde kunne få til at gå op – måske endda i højere grad end folkevalgte beslutningstagere, som tænker i fireårige valgperioder. Lad os rykke nu og opdage bæredygtighedspotentialerne på tværs af forretningen.