Frygten falder på de finansielle markeder

De seneste uger er stemningen blevet en del bedre på de finansielle markeder, især her i Europa, hvor det blandt andet har kunnet aflæses i aktiekurserne og en stærkere euro over for dollar. Det, kan man synes, er lidt mærkeligt, for der er stadig stor enighed om, at Europa står lige over for en tilbagegang i økonomien, hvis den da ikke allerede er begyndt. 

Som jeg ser det, er forklaringen da heller ikke så meget, at folk er blevet markant mere optimistiske på vegne af europæisk økonomi, men mere, at risikoen er blevet markant mindre for, at det går helt galt her i 2023.

At løbe tør for energi er blevet en reel risiko for Europa efter afbrydelsen af det meste af gasforsyningen fra Rusland og ind til man er færdig med at få udbygget alternativerne. Det er det stadig, men ind til videre går det overraskende godt.

I mange europæiske lande, blandt andet Danmark, har forbrugere og virksomheder reageret efter den markedsøkonomiske bog og markant reduceret forbruget som reaktion på de høje priser, og så hjælper det ikke så lidt, at det ganske enkelt er temmelig varmt for årstiden. Ikke alene er risikoen for egentlige afbrydelser og rationering blevet lille, det betyder også, at priserne er faldet markant både lige nu og til levering de kommende måneder.

Genåbningen af Kinas økonomi oven på coronanedlukningen er kommet hurtigere end ventet, og det ser også ud til, at det går hurtigere end ventet at få aktiviteten i gang igen. Det giver mere afsætning for virksomheder over hele verden, når kineserne for alvor bruger penge igen, både som turister og bare i al almindelighed.

Og måske allervigtigst, så har der rundt omkring i verden været faldende inflationstal, moderate lønstigningstal og fortsat lave tal for arbejdsløsheden. Det ligner et signal om, at vi kan undgå en dyb krise med markant stigning i arbejdsløsheden. Hvis inflationen blev ved med at stige, kunne det blive nødvendigt med endnu flere renteforhøjelser og en dyb krise for at slå den ned. Det kunne også være, at de stramninger, der allerede er gennemført, ville vise sig at udløse en dyb krise med høj arbejdsløshed. Begge dele ser vi altså lige nu ud til at kunne styre uden om.

Jeg vil gerne understrege, at der stadig er meget, der kan gå galt. Energisituationen er særdeles skrøbelig, og der er i øvrigt stadig krig. Som 2022 viste med al tydelighed, så er hverken centralbanker, markeder eller økonomer i øvrigt i stand til at forudsige inflationen med særlig stor sikkerhed, og det betyder, at økonomien stadig sagtens kan køre af sporet. 

Under alle omstændigheder skal vi nok have en afmatning med f.eks. flere arbejdsløse, flere konkurser og lavere huspriser. Men altså, der er grund til at skrue lidt op for optimismen, eller rettere ned for pessimismen.